DIF indstiller World Sailing til kvindepris

DIF har indstillet den internationale sejlunion, World Sailing, til prisen IOC Women and Sport Award. Årsagen er den internationale unions markante tiltag for at styrke kvinderne på både det sportslige og politiske plan.

Hvert år uddeles den internationale olympiske komité IOC Women and Sport Award til en person eller organisation, som har gjort en særlig forskel i forhold til at styrke kvinders position i sport. DIF har i år valgt at indstille World Sailing.

”Det er en fornøjelse at følge arbejdet i World Sailing på dette område. De gør en stor indsats for at styrke kvindernes position i sejlsporten, og det var jeg selv vidne til og hørte meget om, da unionen sidste år arrangerede VM i Århus,” siger Niels Nygaard, som er formand for DIF, der også er olympisk komité i Danmark.

World Sailing har vedtaget et politisk program, som blandt andet indebærer, at der skal være lige mange kvindelige og mandlige udøvere ved OL og verdensmesterskaber senest i 2028, og ved alle andre konkurrencer arrangeret af World Sailing skal ligestillingen være en realitet allerede i løbet af i år. Allerede ved OL i 2024 vil der være lige mange kvindelige og mandlige udøvere blandt andet i kraft af hele fire bådtyper med en besætning med blandet køn.

Politisk ligestilling
World Sailings indsats for at styrke kvindernes aftryk på sporten stopper ikke med atleterne. I øjeblikket er der en kønsfordeling i procent på 67/33 i mandligt favør i World Sailings bestyrelse, men allerede i 2021 skal kønsfordelingen være 50/50 i bestyrelsen og atletkommissionen. Det samme skal vær tilfældet i alle politiske udvalg senest i 2024.

”Arbejdet med skabe større diversitet, blandt ved at få flere kvinder valgt ind i politiske udvalg og på bestemmende poster, fylder meget i DIF. Derfor er det oplagt, at vi engagerer os i prisen og på den måde kvitterer for det gode diversitetsarbejde i World Sailing,” siger Niels Nygaard.

Ved IOC Women Award uddeles der seks priser. En hovedpris samt en pris til henholdsvis Afrika, Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Oceanien.

Prisen er blevet uddelt siden 2000, og i 2016 vandt danske Maiken Gilmartin, efter en indstilling fra DIF, hovedprisen og 30.000 US dollars for sin mangeårige kamp for kvinder i idrætten. Sidste år gik hovedprisen til den tyrkiske volleyballklub, Eczacibasi, som har formået at vinde masser af titler på europæisk og verdensplan og aktiveret tusindvis af kvinder i et land, hvor kvinder traditionelt ikke er særlig idrætsaktive.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen