Aarhus Ø: Det sejler - der er behov for en helhedsplan

Related Articles: Ballade på Aarhus Ø - der skal gribes ind nu!

Ballade, færdselsuheld, hærværk på bådene - ja listen af problemer hoper sig op for alle på Aarhus Ø, som er ved at udvikle sig i den helt gale retning. Nu er der til og med også en, som ønsker havnens ind og udsejling 'spærret' med en bro, så gående samt cykelister nemmere kan kommer over!

Fra Fællesrådet for Aarhus Ø, og de bynære arealer samt Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn, har vi her på redaktioen modtaget følgende pressemeddelelse:

Der skal være en helhedsplan!

En af bygherrerne på Aarhus Ø, Martin Busk, har netop fremlagt en flot vision for Aarhus Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn. Vi i Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer, der repræsenterer beboerne, og Havneforeningen HAL der samler 21 klubber og foreninger rundt om havnen, værdsætter Martin Busks interesse i at udvikle området. Også vi ser gerne nye grønne områder.

Busks vision fjerner klubhuse, maskin- og mastehuse, kraner, arbejdsområder og vinterpladser til fordel for en smuk "Allemandspark". Og indsejlingen til havnen skal blokeres med en bro, som fiskere, sejlbåde og træskibe ikke kan passere frit. Så bliver der velfriseret, roligt og pænt på havnen. Bliver Aarhus Ø så mere attraktiv? Vi tror, det modsatte sker.

Havnen er det sidste autentiske miljø i Aarhus. Her er dusinvis af foreninger og utallige aktiviteter. Et gevaldigt rodsammen af skure, klubhuse, værksteder, fiskeriudsalg, arbejdsområder og sejlsportscenteret trives på havnen. Det giver et mylder af liv. Børn og unge trives og lærer at ro og sejle. Pensionister passer klubhusene, mens dykkere, roere, kajakker, padlere og svømmere fra glade amatører til OL-elite omgås hinanden og flettes sammen med Aarhus Ø's tusinder af beboere. Dertil kommer titusinder af gæstesejlere og hundredetusinder af besøgende. Det er ikke velfriseret, men det giver et vidunderligt liv og en autencitet som ingen parker og promenader kan matche.

Hvis klubberne og deres arbejdsområder fjernes, og havnen lukkes inde som Busk-visionen foreslår, bliver havnen kvalt til en livløs marina. En bådparkeringsplads uden klub- og havneliv som så mange andre steder, der skulle friseres promenade-smukke, og så farvel til miljøet og vandsporten.

Når det er skrevet, har Martin Busk og hans arkitekt Rikke Juul Gram gode pointer. Havnen har på få år mangedoblet antallet af besøgende. Trafikken driller, og faciliteterne er klart utilstrækkelige. Sikkerhed, miljø og æstetik skal snarest have et stort løft. Stærke interesser slås om de værdifulde områder, og det har givet for mange lappeløsninger. Vi der bor og dyrker vandsport på Aarhus Ø, har to ønsker: For det første er der brug for en balanceret helhedsplan for hele havnen. For det andet skal havnens brugere og Aarhus Ø's beboere være med til at lave planen, så den bevarer havnens levende miljø.

Vi foreslår, at der efter sommerferien igangsættes en proces, hvor brugerne af havnen og borgerne omkring området inddrages i at udarbejde en helhedsplan for Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen og omkringliggende arealer.

• Vil politikerne støtte dét forslag?
• Kan politikerne her op til valget fortælle, hvordan de forestiller sig havnen og området udvikle sig?

Kontakter:
Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer
v/ formand Jan Schrøder Christiansen
40 35 65 32
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Havneforeningen Aarhus Lystbådehavn HAL
v/ Jeppe Plenge-Trautner
29 91 11 51
Mette Rostgaard Evald
22 81 86 66
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen