I starten af maj, kunne du her på Bådmagasinet læse et bekymrende læserbrev fra Sejlklubben Lynetten - sejlerne er ikke uden grund bange for at blive lukket inde bag en klapbro. Adm. dir. for By & Havn Anne Skovbro svarede, men ikke fyldestgørende, hvilket har fået klubbens sekretær Klaus Sørensen til tasterne igen, og fra ham har vi modtaget følgende indlæg.
Har Anne Skovbro mon nogensinde sejlet…?
By & Havns adm. direktør Anne Skovbro har skrevet et svar på S/K Lynettens spørgsmål om, hvordan Lynetteholmen passer ind til København som en aktiv og levende havneby. Svarene viser desværre, at Anne Skovbro måske ikke ved så meget om at sejle?
Det bliver en anelse trivielt når, Anne Skovbro gentager, at hun gerne vil være med til at bevare vores havn, men samtidig stiller os hindringer op, der gør det meget svært, at være andet end en weekend havn.
By & Havns foreslåede klapbro har en gennemsejlingshøjde på maks. 4.5 meter. 85% af de både, der ligger i, og besøger, Margretheholm er sejlbåde med en mastehøjde langt på den anden side af 4.5 meter. Disse både kan derfor ikke passere broen, når den er lukket.
Det er fint, at By & Havn gerne vil i dialog om udvidede åbningstider og har allerede foreslået, at broen måske kunne åbnes kl 10, 12 og 14 på hverdage.
Desværre giver de foreslåede, flere åbningstider ikke meget mening for os, så længe der ikke ligger en plan om sikring/udvidelse af indsejlingen, samt opførelse af ventepladser / fortøjningsmuligheder.
En sejlbåd styres i forhold til vind og vejr, og ikke bestemte klokkeslæt - og uden plads, og mulighed for ventepladser til broen åbner, kan det være decideret livsfarligt at anløbe havnen, hvis ikke broen er åben. Som det er nu, findes en relativt smal sejlrende til havnen, hvor der er plads til et begrænset antal både. Da havbunden i området er fyldt med byggeaffald, er det ikke sikkert at kaste anker. Dybdeforskellen gør desuden at der må foretages uddybning af havnen, så sejlere kan anduve uden at støde på grund. Hvis der samtidig er høj sø og/eller vindstyrke, vil det også være decideret farligt.
En klapbro vil derfor kræve, at sejlrenden udvides og renses op samt, at der etableres sikre anløbsbroer, hvor ventende både kan fortøje frem til åbningstid. Dette har vi påpeget gentagne gange overfor By & Havn, men det eneste vi har fået tilbage er, at de ville kigge på udvidede åbningstider!
Anne Skovbro hævder også at Søredningstjenesten sagtens kan passere under klapbroen, med deres gummibåde. Dette er også korrekt, men problemet er at Søredningstjenesten ikke kan vende tilbage til havnen med en nødstedt båd med mast. Tjenesten anslår, at de 50 gange om året hjælper nødstedte sejlbåde til Margretheholm Havn. Så det er simpelhent ikke korrekt, at Søredningstjenesten ikke bliver alvorligt ramt af klapbroen.
Ligeledes er det fint, at By & Havn har aftalt med Dansk Sejlunion, at der skal findes alternative arealer til kapsejlads og træning af juniorer. Men det er meget svært for os at se, hvor disse arealer skulle findes henne uden at de kommer til at ligge langt fra de tre store havne i København. For de sejlsportsaktiviteter, der foregår i området i dag, er det afgørende at man ligger tæt på de støttefunktioner som havnene giver.
Opfyldningen af Lynetteholmen starter næste sommer, og på dette tidspunkt er en hensigtserklæring altså ikke det samme som at tage hånd om sagen.
Vi har tidligere foreslået en akvædukt (se ovenstående 'model' foto, red.), da den løsning tilgodeser både By & Havns behov for jordtransport, sikrer fri ind- og udsejling for Margretheholm havn og ovenikøbet vil være et innovativt og æstetisk bygningsværk der passer bedre ind i fremtidsversionen for København.
Desværre har By & Havn afvist vores løsning, da anlægsomkostningerne fra By og Havns rådgivere, Cowi, anslås højere end for klapbroen. Vores rådgivere er uenige heri.
Desværre har By & Havn hverken taget højde for de ekstra omkostninger til ventepladser og tilhørende udvidelse af indsejlingen, der økonomisk gør en Akvædukt mere konkurrencedygtig i forhold til anlæggelse af en Klapbro. Ej heller har de medtaget, at en akvædukt vil have langt færre vedligeholdelsesomkostninger end en klapbro. Desuden er der i vurderingen af anlægsomkostningerne for en klapbro ikke taget højde for sejlklubbens tab af indtægter ved gæstesejlere (15.000 besøgende om året der ligeledes er besøgende til København, red.), tab for vores erhvervsdrivende der beskæftiger mere end 30 personer på havnen, samt et generelt tab for havnen ved medlemsafgang.
En satellithavn, finansieret som afværgeforanstaltning for en Klapbro, der kan anvendes i sommerperioden for de sejlere der ikke kan leve med en Klapbro er heller ikke medtaget. Alt i alt omkostninger på mellem 10-40 millioner der burde tillægges anlægsomkostningerne for en Klapbro, og derved gøre vores forslag til en Akvædukt absolut konkurrencedygtig.
Det var punkterne, hvad angår Margretheholm Havn.
Omkring Kronløbet, så er det sandt, at simuleringen fra FORCE gav et tåleligt resultat for skipperen på DFDS. Men Dansk Sejlunion var meget bekymrede og har udtalt: Hvis en sejler med en frisk til hård vind agten fra, bliver nødsaget til at manøvrerer rundt i hovedløbet eller finde det nødvendigt, at skulle fortøjre til de anførte ventepladser I HØJ SØ vil det koste liv og lemmer. Man fortøjrer jo ikke på åben sø, men trygt bag havnens beskyttende moler.
I forhold til passagen i Kongedybet, så er problematikken ikke, at de store skibe bliver ledt uden om, men at passagen bliver meget smal og strømmen derfor øges kraftigt (jvf MKR-rapporten). Derfor må man antage, at mange mindre både, der ikke kan sejle mod strømmen, vil søge over i det stærkt befærdede Kongedyb for at kunne komme videre til deres bestemmelsessted.
Alt dette og mere til burde Anne Skovbro vide, hvis hun havde sat sig ind i, hvad det indebærer at sejle. Jeg vil derfor gerne invitere Anne ud på en sejltur og en snak. Så vil hun ved selvsyn kunne se, hvad en sejlbåd kræver af plads og sikkerhed - og forhåbentlig begynde at se mere optimistisk på vores forslag til en akvædukt.
Punkterne omkring havmiljøet og hvorvidt Lynetteholmen i realiteten er en stormflodssikring vil vi ikke gå ind på her, men blot henlede opmærksomheden på, at der fra rigtig mange steder lyder kritiske røster omkring dette. Vi har nemlig bedst forstand på havne og sejlsport.
