Sæby Havn udvides og får flere bådpladser

Mange former for vandsport skal inddrages i den nye havn, der får over 150 ekstra bådpladser

Alt er lagt til rette. Nu venter man kun på, at de sidste restriktioner for Nordjylland, der har være isoleret fra resten af Danmark i den seneste tid p.g.af corona, bliver ophævet, så entreprenør CG Jensens maskiner kan komme i gang på Sæby Havn.

– Arbejdet skulle være begyndt den 9. november, så det kunne stå færdigt den 1. juni næste år. Nu kommer entreprenøren nok til at lægge lidt til i den anden ende, hvis de da ikke sætte et ekstra sjak ind, som de har talt om, siger havnefoged Birger Isaksen, der også er havnekoordinator for de kommunale lystbådehavne.

Det nye havneområde bliver anlagt syd for den nuværende indsejling. Det består blandt andet af en 600 meter lang ydermole, to nye havnebassiner med ekstra bådpladser og et vandaktivitetsområde til vinterbadere, svømmere, kajakroere, dykkere og SUP’ere. Samtidig skal der etableres nye landarealer med plads til vinteropbevaring af både.

– Vi får også en række med 90 nye skure, så der bliver plads til at opbevaring af redskaber og bådudstyr og til at etablere markedspladser, som vil gavne livet på havnen. Vi går fra 275 bådpladser op til 430 pladser. Lige nu har vi et underskud på 60 pladser i den eksisterende havn, og allerede nu er halvdelen af de kommende 40 gæstepladser udlejet til næste sommer, så udvidelsen er virkelig velkommen, siger Birger Isaksen, der denne sommer har måtte se langt efter svenske, norske og tyske gæstesejlere.

– Til gengæld er der mange danskere, der har købt båd og har besøgt Sæby Havn, og det, regner jeg da også med, at de gør næste sommer, tilføjer Birger Isaksen.

Det er Kystdirektoratet, der har tilladelse til den omfattende udvidelse af havnen, efter at byrådet tilbage i august 2017 blev enige om at sætte 65 millioner kroner af et havneudvidelse i Sæby.

– Det er et flot projekt, der læner sig tæt op af det, vi har udbudt, så vi er selvfølgelig rigtig glade. Det har været en lang proces, men nu har vi nået en vigtig milepæl og kan endelig komme i gang. Udvidelsen af Sæby Havn har stor betydning for lokalområdet og kan bidrage til at gøre Sæby endnu mere attraktiv at bo i, besøge og flytte til, udtaler Karsten Thomsen, formand, Teknisk Udvalg, Frederikshavn Kommune.

Også Sæby Sejlklub er godt tilfredse:
– Vi har været involveret de sidste fire år i kommunens planer om en udvidelse af havnen, og vi synes, at den nye størrelse kommer til at matche godt med den efterspørgsel, som vi oplever fra sejlerne. Det er jo en bynær havn, som gerne må være så indbydende som muligt for at trække turisme til byen, og det tror vi vil lykkes med de nye udbygningsplaner, siger sejlklubbens formand, Ole Pedersen.


Sæby Havn 2
Havnen har mellem 7.000 og 7.500 gæstesejlere pr. år, derudover står flere på venteliste til en gæsteplads, så udvidelsen er kærkommen blandt sejlerne, og den officielle indvielse af den totale havneudvidelse ventes at være til efteråret næste år, selv om faciliteterne nok kan åbne i juni måned. Der bliver også bedre plads til vinteropbevaring.


Galleri







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen