Nord West 420

Den svenske Orust-producent har allerede stor succes med sin nye 420-model. Da vi besøgte værftet før prøvesejladsen inden påske, var byggenummer 50 i produktion. Omkring et år efter introduktionen. Al kontakt med kunderne foregår direkte – man har ingen forhandlere. I praksis betyder det at producenten ved hvad kunderne mener om bådene og hvad de ønsker sig. Bådjournalisternes vurderinger tages alvorligt. Udover egen erfaring – for Benny Martinsson på Nord West – sejler selv bådene og høster værdifuld erfaring. Rigtigt ”input” giver i de fleste tilfælde rigtigt ”output”!
Selvom man er tilfreds med sin båd, kan der godt efter et stykke tid komme ønsker om lidt justeringer her og lidt mere plads der. Til sidste ender det op i det velkendte ”tre-fods-syndromet”. Båden burde egentlig være præcis tre fod større for at få plads til det de fleste ønsker sig …
Udgangspunktet for 420’eren har være 390-modellen. En båd som har det meste og er godt gennemarbejdet. Men den mangler et par vigtige ting. Når der nu skulle udvikles en ny model, kunne man godt have valgt at gå et trin videre og tænke større. F.eks. ville større bredde give mere volumen i skroget. Med det minus at man antagelig måtte gå et hak op i motorstørrelse for at få de fartegenskaber man ønskede. Det igen vil resultere i en højere pris og højere totalforbrug for kunderne. Derfor var nogle af rammerne fastlagte med tanke på størrelse, motorvalg og f.eks. et ekstra toiletrum. 420-modellen skulle være en videreudvikling af 390’eren og gøre konceptet helt perfekt uden at løbe løbsk.
Et nyt skrog blev udviklet. Standardmotorerne blev de nye D6-motorer fra Volvo Penta. Leveret med DP-drev eller de nye IPS-drev. Ud fra dette blev det nye skrog konstrueret med en lidt mere moderat V-facon helt agter (15 grader). IPS-drevene går gennem bunden og bliver stående på skrå 90 grader i forhold til V-bunden. De står altså ikke parallelt sådan som DP-drevene gør, men får en vinkel afhængig af V-bundens facon. Forskibet er skarpt med moderate chines og en god ”stribe”
i stævnen. Nøjagtigt udformet til blød sejlads mod bølgerne og til at sejle tørt. Ved at bruge D6-motorer koblet til DP- eller IPS-drev, vil vægtfordeling og trim af båden blive næsten det samme uanset hvad man vælger. Overbygningen blev moderniseret, men uden radikale ændringer. Det ses stadig, at den nye 420’er er en Nord West. Designmæssigt fremstår den derfor som en moderne båd med harmoniske linjer – den er pæn at se på hvis man har sans for den slags.

Indretning
Konceptet inde i båden blev videreført fra 390. Stort agterdæk, god dækssalon med pantry bag førerpladsen og U-formet sofagruppe i bagbord side. Meget genkendt fra 390 – alt er bare lidt større og bedre organiseret. Under dæk er ”owners cabin” med flot dobbeltkøje helt fremme. Kahytten har eget bad med separat bruser. Længere agter er en kahyt på hver side. Begge har to langsgående køjer. Med hynder bliver det en dobbeltkøje. Kahytten til bagbord er den mest komfortable. Der er bedre ståhøjde i og med den ligger under sofagruppen i dækssalonen. I forhold til 390-modellen er kahytterne i den nye båd langt mere komfortable. Den største gevinst er, at man har fået plads til et ekstra toiletrum. Identisk med ejerens bad, men blot spejlvendt.
På agterdækket er en L-formet bænk standard og sammen med bord og løse stole bliver her en dejlig sofagruppe. Agterdækket er bedre beskyttet end på 390’eren. Flybridge-taget er trukket længere agter og giver skygge på solrige dage eller fuld beskyttelse i regnvejr – specielt hvis man sætter kalechens sider og agterdel på. I styrbord side er direkte udgang til den store og enkle badeplatform.
En klar forbedring er at man nu har en fast støbt trappe op til flybridgen. Den har gode trin og øverst en solid luge i glas og aluminium. Selv om trappen er støbt, stjæler den lidt af udsynet agterover fra den indvendige førerplads.
Der er meget plads på flybridgen og godt udsyn. Det eneste man ikke ser detaljeret er agterskibet og badeplatformen. Det kan løses ved at benytte kameraet tilkoblet den store multiskærm. Et kamera viser bådens agterparti og et andet motorrummet.
Her er tre gode stole, L-formet sofagruppe med plads til seks, bar/lille pantry som kan udstyres med el-grill. Ved at dreje en af stolene, får man en behagelig sofagruppe. Det fremoverliggende vindspejl er hævet lidt og udformet så fartvinden går over skipper og passagerer.
Targabøjlen har plads til lyskaster, radarantenne m.m. Den vippes let ned hvis man skal under lave broer eller ved transport.
Nord West 420 er et flydende landsted med meget indhold. Tre kahytter med seks faste køjepladser, to komplette toiletrum med bruser, effektiv dækssalon med veludstyret pantry og flot sofagruppe. Under sejlads vil U-sofaen være det naturlige sted for passagererne hvis man ikke bruger flybridgen. Her er gode siddepladser og fint udsyn – både i fartretningen og til siderne. Det store agterdæk er et ekstra tørt og beskyttet rum – enten som spiseplads eller til aktiviteter. Dertil en stor badeplatform hvor man også har plads til jollen – f.eks. en lille RIB. På gode dage kan man benytte flybridgen og på fordækket kan der solbades.
I denne båd har seks personer alt hvad de behøver – selv på lange ferieture. Med komplette garderobeskabe i kahytterne, flere smarte stuverum og gennemført til mindste detalje, kan vi godt forstå at mange falder for denne båd. Den har præcis det man ønsker sig hvis man allerede ejer en 390’er.
Selvom båden er stor, kræver den ikke specielt meget plads i havnen. Bovpropel er standard. Med to motorer og DP-drev kan man også få agterthruster. Så manøvreres båden let i alle situationer, men skal man gøre manøvreringen nemmere, vælges IPS-konceptet. Med det lille joystick manøvreres båden næsten som et computerspil. Den sejler i den retning som joystick’et peger: Sidelæns, for- og agterover eller på skrå. Kun ved hjælp af propellerne og datasystemet som styrer IPS-drevene. Uden brug af bovthrusteren – den har man som reserveløsning hvis man har valgt IPS. Modsat – har man valgt DP-drev er bovpropellen et must.

Teknisk udstyr
Sammenlignet med både i samme størrelse, har man en gennemtænkt indretning kombineret med smarte detaljer. Træværket er matlakeret og holder høj håndværksmæssig standard. Måske den bedste i hele Norden. Det vi har nævnt er også hvad en potentiel kunde ser, f.eks. på en bådudstilling. Imidlertid er det på helt andre områder denne båd har sine stærkeste sider.
Teknisk er båden i første division. Installationerne i motorrummet, opbygningen af skroget og ikke mindst det elektriske anlæg. Ifølge producenten har det taget mange år at lave et elektrisk anlæg som virker. Ikke kun de første år, men også når båden bliver ældre. For at få det hele med har Nord West udarbejdet sit eget informationshæfte om det elektriske anlæg og strøm om bord. Hvilken generator og lader afhænger selvfølgelig af hvad slags udstyr man vælger. F.eks. el- eller gasovn. Det vil føre for vidt at gå i detaljer, men her er virkelig lagt et omfattende arbejde i produktudviklingen. Vi kan også nævne sikkerhedsafbrydere, hvis lynet slår ned når man er koblet til landstrøm. Og når landstrømmen er tilsluttet, kobles havnens jordledning ud. Båden har nemlig sin egen jordplade under bunden og får så samme spænding i jordplanet som vandet. Det reducerer den galvaniske tæring.
Af andre vigtige detaljer, kan nævnes let tilgængelige lænsepumper og haner til septiktanken. Alt er lettilgængeligt og samlet overskueligt i pumperummet. Man behøver altså ikke gå på opdagelse rundt i båden for at finde skroggennnemføringerne. Båden har også flere automatiske lænsepumper i de forskellige sektioner. Hvis en af pumperne starter – f.eks. hvis en slange ryger af – vil skipperen få information om at pumpen starter. Med lys og lydsignal – både ved førerpladsen ned og oppe på flybridgen. Her risikerer man altså ikke, at man pludselig opdager, at båden sejler tungt og motorrummet er fyldt med vand. Man bliver advaret straks pumpen starter. Båden har også nødlænsepumper med stor kapacitet hvis noget helt dramatisk skulle ske.
De to D6-motorer har et højt drejningsmoment og båden kommer hurtigt op og plane. Testbåden var godt nok let lastet, men selv med fuldlastet feriebåd vil båden have kræfter nok. Med IPS-drevene virker båden meget harmonisk og med fint trim. Den præcise styring forstærker dette indtryk. Med en topfart på næsten 33 knob er der grund til at vælge de kraftige IPS 600-motorer med hver 420 hk. I forhold til både med traditionel aksling og frithængende ror, giver 840 hk samme ydelse som 1200 hk. Derfor er betegnelsen IPS 600. Svaret ligger i at IPS-systemet har mindre totalmodstand. Duo-propellerne sidder på forkanten af drevene og trækker i rent vand – uden forstyrrende vandstrøm.

Perfekt sejlads
Den nye 420-model ligger perfekt gennem svingene og fra omkring 30 knob kan man tage skarpe undvigemanøvrer med en svingdiameter ned til 60 meter. På flybridgen hører man kun vindsuset – ikke motorerne. Med IPS-drev slippes udstødningen ud dybt nede under bådens bund. Inde i dækssalonen høres motorerne, men takket være god lydisolering og minimalt med vibrationer, er støjniveauet lavt.
Med IPS 500-installationen bliver topfarten tæt på 33 knob. Vælger man IPS 600 øges topfarten til godt 35 knob. Det vigtige er imidlertid bådens cruisingfart. Her kan man vælge økonomisk cruising fra 20 og op
til ca. 30 knob. Og det er noget af det bedste ved båden.
I praksis betyder det at cruisingfarten kan tilpasses
bølgeforhold, tiden man vil bruge og brændstofforbrug. Man skal dog huske på at det er en stor og rimelig tung båd, men den klarer det hele med twin D6 som motorisering. Var man faldet for fristelsen til et større skrog, ville man være nødt til at anskaffe de langt dyrere
D9-motorer. Og det ville øge både købsprisen og driftsomkostningerne betydeligt.
I denne størrelse er Nord West 42 en af de bedste både på markedet. Godt nok har flere konkurrenter større dækssalon, men få byder på tre kahytter og to toiletrum. Vi kan konkludere at dette er en flot familiebåd med praktiske og tekniske løsninger som slår
de fleste. Apteringen er flot, men der bør tænkes langsigtet. For her er brugt meget teak og mahogni og
miljøorganisationerne har for længst sat fokus på brug
af regnskovsmaterialer. Ud fra dette bør man have
mulighed for at vælge andre træsorter på apteringen og teak på dæksarealerne bør kunne erstattes af kunstteak. Flere kunder tænker miljø og derfor bør man kunne vælge miljøvenlige materialer.



  • Pladsudnyttelse
  • Brændstoføkonomi
  • Førsteklasses teknik

  • Valget mellem DP/IPS
  • Meget regnskovstræ
  • Kvalitet koster



    Længde/bredde/dybgang (IPS): 13,50/3,90/1,20 m
    Vægt: ca. 12 t
    Brændstof: 2 x 600 l
    Vand: 500 l
    CE-kategori: B
    Maks. last: (personer) 12 stk.
    Pris fra, (twin D6 310 hk/DP): SEK 4,8 mio.
    Pris testbåd, (twin D6 370 hk/IPS): SEK 5,1 mio.
    Producent: Nord West Yachts AB, Sverige, www.nordwest.se






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen