Marex Cabriolet Cruiser 350

Endelig! Efter i flere år at have foregået i det dunkle, overdækkede, skjult om læ, er sejlads igen blevet en friluftsfornøjelse. Det åbne cockpit under Guds egen himmel er igen blevet det primære opholdssted om bord i lystbåde.
Og i Norge, hos værftet Marex har man taget skridtet fuldt ud, og skabt et nyt koncept inden for motorbåde, men et gammelkendt koncept fra bilverdenen: ”En Cabriolet”.
Jeg mindes i hvert fald ikke andre motorbådsproducenter, der har brugt den gode gamle betegnelse ”Cabriolet”, og hvis der er, så tvivler jeg på, at det var ægte Cabriolet, sådan som Marex nye cruiser 350.
Den lukkede kabine, kan nemlig med ganske få snuptag forvandles til et helt åbent cockpit, - vel at mærke uden at kalechen skal stuves væk i en kistebænk eller hænge og blafre i luftmodstanden, når båden sejler. Et hvert spor af kalechen er simpelthen pist væk - kørt ind i et par meget smarte ”garager” skjult inde i targabøjlen.

Hygge trods sne
Forholdene til at prøvesejle en åben Cabriolet var ellers langt fra optimale: Snebyger, fire graders frost og halvhård is i Aabenraa Lystbådehavn. Alligevel fik cabriolet’en sine første point, da vi havde fået børstet det værste sne af dækket og havde lynet os ind via agterkalechen. Det store overdækkede cockpit virkede hyggeligt, lunt (det sidste fordi bådforhandleren havde slået den indbyggede varme til fra tidlig morgen), og med masser af plads.
Der er salon-fornemmelse i det overdækkede cockpit. Loftet i den forreste halvdel består af den indbyggede kaleche af svært materiale, ligesom selve loftet agten for targabøjlen er trukket ud af sin garage, mens siderne og væggen agter er aftagelige med kraftige lynlåse og et par trykknapper. Begge dele er forsynet med store ruder i kraftig, klar plastik.
Med eller uden kaleche er cockpittet opbygget meget socialt, med et stort bord, der kan blive endnu større når det klappes ud, en fin sofa/bænk på tre sider af bordet, en smallere sofa i bb-side og et pænt stort pantry i nærheden af bordet, så det hele kan fungere på bedste ”spisekøkkenmanér” ligesom man kender det hjemmefra.

Social førerplads
”Det var en af grundideerne med Cabriolet’en. Vi ville skabe et pantry, som mest muligt ligner køkkenet derhjemme,” siger direktøren fra Marex-værftet, Stian Wesøy. Masser af plads til køkkengrej og service, 130 liters lettilgængeligt køleskab, fryser og alt hvad man behøver. Samtidig skulle der være plads til at 10 personer kan sidde godt rundt om bordet.
Førerpladsen er også gjort mere social end man ofte ser det i andre både, så der er 2½ plads i sejlretningen ved siden af. Det skal være hyggeligt at sejle,” siger Wesøy.
”Vi havde en båd med et stort åbent cockpit i tankerne. I første omgang til Middelhavs-markedet, men da vi fik flere og flere forespørgsler på åbne både fra Skandinavien, begyndte konceptet at tage form.

”Hvorfor ændre noget, der virker?”
Hvordan skulle skroget se ud? Ideerne var mange, men vi havde Marex Scandinavia, som da den kom frem i år 2000 havde været fem år undervejs, hvor skroget var blevet testet på alle mulige og umulige måder. Og siden havde det bevist sine sejlegenskaber og sødygtighed med over 100 solgte eksemplarer. Hvorfor lave noget nyt, når man har noget der fungerer, der går godt i søen og som kunderne vil have. Så vi tog Marex Scandinavias skrog og aptering under fordæk - forkahyt, toilet/bad, gæstekahyt etc. Men fra vindskærmen og agter skabte vi et helt nyt concept.
Hvis vi begynder agtenfra, så er badeplatformen gjort dobbelt så stor (både på Cabriolet og på de nye udgaver af Scandinavia). Der er blevet plads til nogle gode stuverum i dørken til fortøjninger, fenderholder og badebruser med varmt og koldt. Det var ikke så svært.
De store problemer lå i at kunne overdække det store cockpit på en nem måde, og så samtidig sørge for adgang direkte fra cockpittet til fordækket uden at svække den stivhed, som vindskærmen giver skroget, siger Wesøy.

Inspiration fra sejlbåde
”Problemet med at få kalechen af vejen blev løst ved at skabe hulrum i targabøjlen, hvor både for- og agterkalechen kan køre ind. Skinnerne og beslagene kalechen kører på har vi lånt fra sejlbådsverdenen. Det er masteskinner og sejlslæder beregnet for gennemgående sejlpinde, vi har brugt. Og det virker fantastisk - kører som i olie og er meget solidt, siger Wesøy.
Inspirationen fra sejlbåde indskrænker sig ikke til kalechen. Mange steder om bord ses sejlbådsløsninger, som burde være indført i motorbådsverdenen for længe siden. Det drejer sig om udformningen af hylder og skuffer, som er designet til at kunne tåle søgang, og som er indrettede til deres formål, så tingene i skuffen ikke rasler rundt, når båden sejler i sø.
Tag f.eks. en speciel skuffe i pantryet, hvor der er monteret små lister til tallerkner i forskellige størrelser. Hertil kommer rummelige kistebænke, som er nemme at komme til.

Stivhed midskibs
”Problemet med at skaffe adgang direkte fra fordækket til cockpittet uden at mindske skroget midtskibs-stivhed blev løst ved at gøre en del af vindskærmen til en låge, og samtidig forstærke området rundt om”, siger Wesøy til Bådmagasinet. På den måde kan man gå direkte fra fordækket og ned i cockpittet i stedet for at skulle ud at balancere på sidedækket. Det er meget praktisk, hvis man f.eks. skal bære varer om bord. Samtidig gør lågen det muligt at gå fra stævnen til badeplatformen i lige linje og i fri luft,” siger han.
Vi maser os forsigtigt ud gennem isen i Aabenraa Lystbådehavn uden at turde røre ved bovpropellen (kan sådan en tåle is?). Først uden for havnehullet er der frit vand. De 350 dieselheste i den grønne Volvo Penta under dørken knurrer vagtsomt efterhånden som gashåndtaget presses frem. Og allerede på syv sekunder planer vi på de iskolde bølger. 10 sekunder senere dirrer fartmåleren omkring de 30 knob. To knob fra bådens officielle maks. fart.
Under isbrydningen, såvel som under accelerationen, er rattet tiltet til næsten vandret og førersædet klappet op, så man har fat i rattet og står med støtte under måsen på én gang - det hele med et godt overblik. Men ved marchfarten på 28 knob plus frostgrader og den deraf følgende chill-effekt, er det godt at slå sædet ned, sætte sig komfortabelt med rattet tiltet tilbage til næsten lodret og i dejlig læ af den høje vindskærm.
Der er små krappe søer på Aabenraa-fjord, men det bekymrer ikke Marex’ bundprofil, som skærer sig blødt og let duvende gennem problemerne. Lidt længere til havs ændre søerne karakter, og det begynder at plaske, når båden nikker i søen. Men et tryk og et efterjusteringstryk på de to trimflaps-knapper, er nok til at få båden til at gå helt rent gennem vandet igen.

Trimflaps der er lette at blive dus med
I skarpe drej krænger båden, som den skal, samtidig med den bider sig fast i vandet og følger med hele drejet rundt. Og i medsøen på vej tilbage til havnen er det tilstrækkeligt kun at justere trimflapperne én gang før bådens gang i søen bliver lydefri. Man bliver hurtigt dus med de hurtige flapper og det generøse gashåndtag.
Motoren - for der er kun én - er en Volvo Penta D6 med 350 hk og et Z-drev. Ifølge værftet en topfart på 32 knob og en marchhastighed på 28 knob, hvor dieselforbruget er ca. 25 liter i timen. Nøjagtigt som vi oplevede de på Aabenraa Fjord. Det er ikke så dårligt for en båd, der vejer 5250 kg.
”Vi har prøvet at levere båden med to motorer på i alt 544 hk, og så kom farten op på 44 knob,” siger Wesøy. ”Men ærligt talt, hvis du har behov for det, så skal du have en helt anden båd.”
”Det er nemmere at manøvrerer i havnen med to motorer” indvender måske den skarpsindige læser. Nej svarer vi. I Marex Cabriolet Cruiser er bovpropellen standard udstyr.

Deja-vu under dæk
Når man træder fra cockpittet ned om læ oplever man et deja-vu. Her er alt præcis som i en Marex Scandianvia. Intet er ændret - og gudskelov for det. ”Hvorfor ændre noget, som har bevist at det virker og fungerer godt”.
En luksuøs owners cabin med masser af plads og lys. Et fornuftigt bad/toilet i sb-side, og indgang til en ok gæste/børnekahyt med en stor dobbeltkøje. Det hele garneret med masser af hylde- og skabsplads.
Båden vi prøvesejlede var usædvanligt veludrustet, med eltoilet, køleskab, fryser, landstrøm, varme, varmtvandsanlæg, brusebad i toilet og på agterplatform, teakdæk og -dørk, fuldt dækkende kaleche, fire batterier, septiktank med eltømning og navigationsanlæg.
Af alt det, var det kun navigationsanlægget, der er ekstraudstyr. Resten er standard. Derfor er 1,7 million danske kroner måske mange penge, men i betragtning af hvor meget man får for dem, så er Marex Cabriolet Cruiser 350 ikke dyr. Den blev da også - allerede som prototype - udnævnt til Årets Båd 2004 på den norske udstilling Sjøn for Alle. Og det var endda før den fik forlænget badeplatform, og 20 hk større motor, som i den vi prøvede.