Selva WA 6,3

Italienske motorbåde har ikke tilnærmelsesvis samme udbredelse i Danmark som pizza og chianti, men her et forsøg, endda meget italiensk, for med Selva får man et totalprodukt fra den italienske motorproducent af samme navn. Selva WA 6,3 er en walkaroundbåd med høj prioritering af cockpittet, som får en ordentlig bid af bådens totallængde og virker større end det er, fordi det er dejlig regulært.
I stævnen har man satset på at tilbyde en rummelig kabine efter forholdene. Det er også lykkes, for der kan vitterlig arrangeres soveplads til 2-3 personer forude, når man fylder hele rummet ud med hynder. Men det har til gengæld reduceret noget på "vandrestien" rundt om overbygningen, som ikke er blevet helt så dyb og bred, som man ville forvente på en walkaround. Søgelænderet og håndlisterne er velkomne, når man går forud.
Sejlegenskaberne er sympatiske. Den 750 kg. tunge båd accelerer glimrende for sin 80 hk Selva-totakter. Den er letplanende og sejler "ren" planing allerede omkring 10 knob. Samtidig virker skroget overraskende sødygtigt, hvilket ikke altid er en egenskab der følger med, når båden er hurtig til at plane. Bundvinkelen er ikke opgivet, men styreegenskaberne tyder på et nogenlunde dybt skrog, så Selva ser ud til at have fået fat i noget af det rigtige. Topfarten med den 80 hk motor er godt 22 knob.
Nul vedligeholdelse
Det store cockpit indbyder naturligvis til enhver form for praktisk brug, men her må man være sin egen indretningsarkitekt, for ud over en løs bænk til at slå op foran agterspejlet byder cockpittet ikke på faciliteter. Der er en god styrestol, som de fleste sikkert hurtigt vil give en tvilling, der er gode stuverum i cockpitbunden, som dog ikke er fuldkommen tætte, og aflange "handskerum" i borde, og agterude er der både ekstra stuverum i agterspejlet og badestige.
Hele bådens indretning lyser langt bort af lystfiskeri med det regulære cockpit og plads til en trollingmotor på agterspejlet. Udførelsen virker amerikanskpræget med henblik på minimum vedligeholdelse. Ikke én stump naturmateriale udendørs, rattet er rustfrit stål og instrumentpanelet kunstigt træ.
Meget informativt oplyser importøren om prisen på en korrekt tilpasset trailer. Til denne båd er det en 1300 kg. trailer til 14.700 kr. Smart. Så ved man straks, hvad "havnepladsen" koster.

Selva WA 6,3
Længde: 6,30 m
Bredde: 2,50 m
Egenvægt: 750 kg
Motor: Selva 80 hk
totakts, vægt 109 kg
Brændstof: 75 l
CE-godkendelse: Kat. B
Pris: 156.900 kr.
Import og salg:
Bureauet, Randers
tlf. 86 44 88 81







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen