Buster Magnum er havets svar på, hvad man ville få, hvis vi på landjorden kombinerede en firehjulstrukket pickup med en højtydende sportsvogn. Den kan klare grove opgaver, bruges hensynsløst og indrettes individuelt uden særlige hensyn til konstruktionen. Men med gashåndtaget i bund sejler den, så fine speedbåde i samme størrelse blegner.
Magnum'en er den største båd i Buster-serien, som fremstilles under industrikoncernen Fiskars i Finland. Den er bygget i aluminium og fremstilles uhyre højteknologisk på en robotstyret fabrik, hvorfra den kommer ud, næsten uberørt af menneskehånd.
Buster-bådene er i en klasse for sig. Konstruktionsmæssigt er de sig selv, fordi de er opbygget med store mængder opdriftsmiddel i den dobbelte skrogside og bund. Magnum'en har en opdrift på 940 liter og må betegnes som synkefri. Opdriftsmidlet af skum har også den funktion, at det virker stærkt støjdæmpende på aluminiumsfladerne, så den ikke virker som en blikdåse, når man træder om bord. Man tilbydes tvært imod en usædvanlig kvalitetsfornemmelse.
En RIB-gummibåd - lavet af aluminium
Skroget er nærmest konstrueret som aluminiumets svar på RIB-gummibådene, idet den største del af opdriften sidder i skrogsiden, hvor det omtrent modsvarer RIB'ernes gummipølse. Skroget er konstrueret med en tilsvarende stor bæreevne helt ude i borde, og det overrasker mange, hvordan man kan gå to mand helt ud til kanten, selv i stævnen, uden båden krænger nævneværdigt. Konstruktionen medfører også, at Magnum'en byder på større dørkplads end en tilsvarende RIB-gummibåd. Men i øvrigt tror vi ikke, der vil blive tale om noget valg mellem de to typer. Enten vil man ha' den ene, eller den anden.
Med så god bæreevne i borde kunne man frygte, at båden var blevet klodset i linjerne og ville sejle "hårdt", men Buster-konstruktørerne har været påpasselige med totalbredden og har tilsyneladende fundet "det gyldne snit" for speedbåde i dimensionerne 6,20 x 2,20 meter. Det får den til at sejle blødt og harmonisk i sø, godt suppleret af en pænt dyb skrogvinkel, som afbøder blødt, selv hvis man sejler virkelig vildt, og får båden til at springe i søerne.
Som at tage en Fiskars-saks i hånden
Styringen er en fornøjelse, idet Magnumen har både en klart markeret retningsstabilitet og en god styrefølsomhed, der tillader os at slå virkelig snævre sving uden hverken at hoppe af sporet eller ventilere propellen, takket været den relativt dybe V-bund og de skarpe og veldefinerede steps, der er påsvejset bunden.
Om bord er Buster-bådenes usædvanlige kvalitet meget håndgribelig. Det er som at tage en Fiskars-saks i hånden. Original udførelse, maksimal funktion. Overalt møder hænderne bløde kanter og kraftige håndlister. Udførelsen i aluminium er lidt af et kunststykke. Båden er rå af udseende, men selvom øjet noterer et antal svejsninger rundt omkring, efterlader den intet "skibsværft"-indtryk.
Fartegenskaberne er virkelig gode, for med den maksimale motorstørrelse på 150 hk løber Buster Magnum 45 knob uden mindste slinger i valsen. Prøvebåden var tilsyneladende en smule for højt gearet med en overstørrelse propel, så motoren ikke løb helt op til maks. omdrejninger. Med den rigtige propel vil der måske kunne opnås nogle knob højere tophastighed og en hurtigere acceleration, men den havde vi for-resten ikke tænkt os at klage over.
Prøvebåden var monteret med den nyeste Yamaha-model i Danmark, den totakts V-Max med HPDI-indsprøjtning, hvor benzinen pumpes direkte ind i cylindrene under højtryk. Ligesom andre moderne indsprøjtningsmotorer efter totaktsprincippet kører maskinen imponerende jævnt i tomgang - som en firetakter - og uden totakterens sædvanlige oliedunster. En anden fordel ved ind-sprøjtningssystemet er, at man tilbydes en lidt lettere motorenhed end en tilsvarende firetakter. Den kører dejlig støjsvagt og trækker flot op igennem hele omdrejningsregisteret. Men HPDI-systemets fornemste egenskab, det reducerede benzinforbrug, havde vi ingen mulighed for at efterprøve.