Örnvik 550

Alle motorbådsfolk er blevet fortrolige med begrebet "walkaround", hvor båden giver sikker adgang rundt omkring fordækket via et nedfældet dæk med en god lønning omkring. Det giver mulighed for at gå hele vejen rundt, den dag man har fået krogen i Den Store Fisk.
Nu skal man også kunne sætte sig komfortabelt ned ved et cockpitbord, når man er gået ud foran, og det giver en ny type båd, hvor fordækket er en blanding af walkaround og bowrider-cockpit - en "sit-around?" Ideen er i hvert fald glimrende.
To nye Örnvik-modeller, 650 og 550 CLX, er med til at udvide walkaround begrebet, så der virkelig bliver tale om en båd til mennesker, der prioriterer dagsejladsens glæder og udendørslivet.
Det markante, hævede fribord i stævnen giver et dejligt trygt cockpit hele vejen rundt, men det betyder til gengæld, at der er taget en ordentlig bid af pladsen under dæk, så der selv i den store 630'model kun er tale om et sted at krybe i læ eller benytte tørklosettet.
Prioriteringen af udendørs siddeplads med bl.a. en god bænk foran styrepulten reducerer hovedhøjden i "kahytten" til næsten nul, så lukafet i praksis er et stuverum. CLX-modellerne må nok vurderes til at være for folk, der ikke kunne drømme om at overnatte i en båd. Men som en kombination af lystfiskerbåd og daycruiser med ekstraordinært god cockpitplads fungerer den godt.
Forskellen på en
stor og lille motor
Begge modeller giver en dejlig sejladsfornemmelse på "broen" bag den høje vindskærm, hvor det er komfortabelt både at stå op og sidde ned under sejladsen. Bådene virker letdrevne og hurtigt planende, men den hævede, brede stævn og opbygningen med siddepladser, stuverum og "næsetip" til ankerrulle trækker balancen forover, så de arbejder en smule tungt i bølger. Ikke mere, end at problemet løses ved at holde en lidt igen på farten.
630 CLX var udstyret med maksimum anbefalet maskine, en Mariner Optimax på 200 hk, og her er det tæt på, at båden slår hovedet imod hestekraftloftet. Båden var så hurtig med 200 hk, at det var svært at få noget klart indtryk af sejlegenskaberne. Den sejlede dog glimrende og komfortabelt med forsigtig hånd på gassen op til 26 knob. På de sidste 2-3 knob op under en tophastighed på ca. 43 knob begyndte skroget at woble, hvilket kan tyde på enten for mange heste eller nødvendigheden af en fintrimning motor og propel - det sidste kunne være løsningen, for den store maskine var monteret i hast.
Örnvik 550 var noget mere civiliseret udrustet med en 60 hk Mariner firetakter, og det var en fin og positiv overraskelse. Båden sejlede dejlig harmonisk, og hvis ikke man har behov for at sejle med mange passagerer ombord, er de 60 hk rigeligt. Med dem planer den omkring 11 knob og sejler i god balance fra 15-16 knob til topfarten omkring 27 knob. Harmoniske sejlegenskaber kan altså også opnås ved at holde igen i hestekraft-racet.