Farvandsvæsenets nye redningsbåd

Når den nye danske redningsbåd "Morten Stage" pløjer sig afsted på Limfjordens vande med al tænkelig autoritet bag sine traditionelle linjer og 27 tons, er det de færreste der vil få den tanke, at her sejler bådbyggerteknologi, der for få år siden fik sejlere til at kalde en ny type kapsejladsbåde for "flyvepap", fordi de er ekstremt lette.
Det er ikke noget tilfælde, at de absolut højeste krav fra den professionelle skibsfart her er kombineret med den mest avancerede teknologi, man kan mønstre indenfor moderne bådebyggeri.
Materialer som skum og kulfiber giver det stærkeste resultat i forhold til traditionelle materialer - forsvarets F-16 fly er bygget af dem i store mængder til skroget, der i sig selv vejer 7 tons.
Den praktiske udførelse ligger da også i hænderne på en "flyvepap"-bagmand, bådebygger Niels "Mathis" Mathiesen i Aalborg, der kan regne med at have endnu tre redningsbåde i ordre, når prøvetiden er udstået for dette første eksemplar.
"Det er hvad der sker, når vi ikke kan få udfordringerne ved at bygge kapsejladsbåde," siger Niels "Mathis" polisk. Han holdt i sin tid op med at bygge sine fantastiske Mathis-både til rekordforsøg Sjælland og Fyn rundt i skuffelse over temperaturen i sejlsporten, hvor hans sidste kreation, en 45 fods, løb ind i et startforbud, fordi sejlunionen mente, den var for avanceret.
"I dag er vi det eneste værft i Danmark, som kan lave disse ting. Redningsbåden er det mest hi-tech’ede, der bygges i Danmark i dag," siger Mathis til Bådmagasinet.
"Der er brugt ét ton kulfiber til skroget, som er bygget efter one-off metoden med skum, der formes over en model og bliver klædt op med kulfiber og bindemidler. Vi har benyttet vakuumstøbning og injektions-støbning - det hele".
"Sideløbende har vi selv været meget til stede i processen og løbende udført styrkeberegninger og dokumentation med egne og eksterne ingeniører, ligesom vi hele tiden har kørt tæt parløb med SP Systems, hvis materialer vi bruger. Det er noget kraftigere ting vi bruger, i forhold til lystbåde. Når der benyttes skum af en tæthed på 80 kg pr.
kvadratmeter i en lystbåd, er det 250 kilos skum, der benyttes her, og til f.eks. motorfundamenter er det skum med indlæg af stål."

Den vender som en prop

Redningsbåden er konstrueret af Carl Dwinger Marine Consult og er sandsynligvis det mest robuste og sødygtige redningsfartøj, der findes i dag. Kravene til styrke og selvopretning har i hvert fald været verdens højeste, idet Morten Stage er designet i skyggen af redningsbåden RF2’s forlis. Den lever op til alle tænkelige krav fra Lloyds og kan f.eks. under bestemte prøver stå for dobbelt så store g-påvirkninger som engelske redningsfartøjer.
Indlagt i godkendelsesproceduren er en kæntringsprøve, hvor redningsbåden skal ligge et antal minutter med bunden i vejret, før stropperne slippes. "Den vender som en prop," fortæller en af bådebyggerne imponeret.
Selve designet er meget traditionelt med noget, der ligner et modereret, rundgattet fiskekutterskrog med lavt fribord, men med en moderne, strømlinet overbygning, der er fyldt med opdriftsskum i taget for at forstærke selvopretningen i tilfælde af kæntring. Men udførelsen er moderne til det dristige, når man tænker på, hvor traditionelt der normalt vil blive tænkt til fartøjer med så lang en tradition som redningsbåde. Båden styres med joysticks og maskinerne overvåges af en motorcomputer med dataskærm i styrehuset.
Man falder som almindelig sejler over en detalje som aircondition i styrehuset. Men det er godt set - mandskabet skal ofte være iført tunge og varme overlevelsesdragter, så vi tør godt gætte på, at temperaturen ofte kommer til at stå på afkøling. Desuden affugter et aiconditionsanlæg luften, så der ikke slår kondens i styrehuset til fare for udsynet.
Under dæk er der bårerum og opholdsrum til reddede personer. De kan sidde omkring et bord på en u-formet bænk, hvor der er monteret sikkerhedsseler og nakkestøtter til 10 personer. Der er også mere prosaisk indretning som et mindre køkken med elektrisk kaffemaskine.
Under styrehustaget agter er der spil med bugsereline, men det er ikke redningsbådens primære opgave at bjærge nødstedte fartøjer. Den skal redde mennesker. Til det brug har den en meget enkel krankonstruktion i styrbords side, en bjælke på tværs af styrehustaget, som skydes ud over siden. Den kan tage 350 kg.
"Hvordan styrer den, Mathis?"
"Den er sku dejlig, for det er inspirerende at sejle et fartøj, der er så avanceret som tilfældet. Den er unik" siger Mathis.
"... Men kapsejlads?"
"Jamen, jeg skal jo ud at sejle igen. Jeg har en 50-fods omme bagved, som jeg går og leger lidt med. Men jeg skal lige have råd og tid til at gøre den færdig, så kommer jeg og tæsker dem igen!"