Buster XL

Finske Buster XL er den hårdeste gummibåd, vi har testet. Den er nemlig af aluminium. Og selvom vi ikke tror på at er den konstrueret som konkurrent til nogen gummibåd, fungerer den i aktivitet stort set som en RIB-gummibåd med hård glasfiberbund. Den har RIB-gummibådenes sødygtighed og næsten samme enorme stabilitet, men det er noget mere koldt i enden at sætte sig på siden af den.
Buster alubådene er dog mere og andet end en aluminiumsudgave af gummibådene. De er en selvstændigt udviklet bådtype, hvor materialets muligheder i høj grad har styret udviklingen. Aluminium er velegnet til automatiseret storproduktion, og det har den finske virksomhed benyttet sig ad. En Buster er måske et af de mest højteknologiske produkter, vi tilbydes i bådebranchen i dag. De er designet på computer og samles med stor præcision på computerstyrede samlemaskiner hos Fiskars, der ejer mærket.
Grundkonstruktionen er akkurat som en gummibåd med to pontoner, der er forbundet med en bund. Pontonerne er fyldt med skum - testbåden har over 700 liter. Konstruktionen medfører en nogenlunde buttet stævn med god bæreevne, som dermed ikke er blevet helt så skarp som på mange finske motorbåde i samme størrelse. Det er der dog kompenseret på med en relativ dyb bundvinkel på 18,5 grader.

Fin balance tillader lav motorkraft

Det umiddelbare indtryk af Buster XL er meget solidt og gummibådsstabilt, når man går ombord. Man kan træde direkte ned på kanten eller stævnen uden at fremkalde faretruende krængninger. Finishen er meget gennemført, hænderne møder kun afrundede og beskyttede kanter. Opdriftsskummet virker desuden stærkt lyddæmpende på bådens aluminiumsflader. Ingen bliktagslyde her. Buster XL virker gennemført, og man skal nok være en hårdhjertet person for at udnytte den sidegevinst ved materialet, at aluminium er vedligeholdelsesfri.
Indretningen er god med to stole godt fremme i båden med en pult og vindspejl foran hver. Der er gode håndlister både langs rælingen og vindspejlet, og i stævnen en velanbragt, enkelt bøjle som pulpit. Trods den fremrykkede styreposition er der et pænt stykke dørk foran styrepulten, så der er gulvplads til diverse aktiviteter. Buster XL kan for øvrigt fås med centerkonsol.
Testbåden var udrustet med den mindste anbefalede motor, en 50 hk. Honda fire-takts, og det var faktisk interessant. Buster’en kan nok takke sin gode balance i kraft af de fremrykkede styrestole for, at
accelerationen er ganske acceptabel med to mand ombord. Vel oppe i planing løber den med lidt tilløb 27 knob, hvilket er akkurat, hvad Buster selv opgiver med to personer ombord. Er man den ensomme ulv-type, er de 50 hk. sikkert tilstrækkeligt, men skal Buster XL bruges til sommersjov og flere personer, skal man nok rykke 10-20 hk op i ydelse.

Stabil som en gummibåd styrer som en motorbåd

Under den aktive sejlads tegner Buster XL sig som et uhyre nøje kalkuleret kompromis. Nok er den bygget til næsten samme sikre egenskaber som RIB-gummibådene, og to mand kan stå helt ude i siden uden stabilitetsproblemer. Men sejlegenskaberne hæmmes ikke mærkbart af den bæredygtige stævn.
Vi prøvede den i en ualmindelig led krapsø for 8-10 sekundmeters nordenvind på Øresund, hvor vi kunne sejle omkring 17 knob op imod bølgerne, før vi følte, at nyrerne begyndte at protestere. Nede på laveste planingsfart omkring 10 knob sejlede vi ganske komfortabelt uden at banke. Når man lader det gå vildt til, lander den ganske vist med nogle ordentlige brag, men skrogets 18,5 graders bund er dyb nok til at afbøde det værste. Under det hele sad vi forresten godt og tørt bag hvert sit lille vindspejl.
Styringen er førsteklasses. Buster XL’s bund er generøst udrustet med påsvejsede "steps", den har både en godt markeret retningsstabilitet og styrer "skarpt" og direkte med god krængning ind svingene. Her opfører den sig tydeligt mere som en rigtig motorbåd end en RIB-bummibåd, der bliver holdt oppe i sving af bævende pontoner.
En Buster aluminiumsbåd er en modpol til håndbyggede motorbåde med 10 gange lak på mahogni med den prestige, det medfører. Til gengæld tilbyder den et ejerskab, hvor man med nærmest sadistisk glæde kan holde omsorg og vedligeholdelse nede på et ubegribeligt lavt niveau.