Som den første sejlmager nogen sinde tilbyder Elvstrøm Sails nu tre års garanti mod delaminering på alle sine EPEX laminatsejl. Garantien omfatter alle typer EPEX-sejl til cruising og i alle størrelser lige fra jolle til superyacht. Alle grand prix og kapsejladssejl bliver udstyret med samme garanti dog kun for to år. <br />
Denne garanti, der er uden fortilfælde, tilbydes, som en naturlig konsekvens af de resultater virksomhedens EPEX-sejl indtil nu har vist og, som et udslag af den tillid Elvstrøm Sails har til sine produkter. Jesper Bank, der er salgsdirektør i sejlloftet forklarer:
”Hos Elvstrøm Sails har vi som en af de eneste sejlmagere overhovedet hele fremstillingsprocessen under samme tag. Lige fra design til det færdige resultat. Vores egne eksperter, designere og produktionsfolk kan derfor hele tiden nøje overvåge og kontrollere fremstillingsprocessen. Og med vores revolutionerende EPEX teknologi, som også er enestående hos Elvstrøm Sails, har vi 100 procents tillid til kvaliteten af vores laminat-sejl. Og den høje garanti er kun ét eksempel på vores engagement over for vores kunder, og på den tiltro vi har til vores produkter. ”
Også garanti til superyachter
Delaminerings-garantien gives som sagt til alle størrelser cruising-sejl, også til superyachter på over 30 meter. Sidste år åbnede virksomheden sejlloftet Elvstrøm Superyacht i Palma/Mallorca, der til daglig ledes af Pedro Cavaco og hans team af dygtige sejlmagere. Elvstrøm Superyacht tilbyder salg, reparationer og vedligeholdelse af superyacht sejl, og hos Elvstrøm Sails i Aabenraa produceres sejl til yachter på mere end 150 fod i virksomhedens udvidede EPEX membran faciliteter.
Elvstrøm Sails sponsorerer sidst på måneden Superyacht Cup, der finder sted i Palma fra den 23. til den 26. juni.