Det er US Air Force, som siden de tidlige 1990'ere har haft ansvaret for at holde øje med satelitterne, som jo begyndte som et militært system i USA. I følge den engelske avis The Guardian, er eksperter bekymrede for at systemet allerede om et års tid kan begynde at fejle alvorligt.<br />
Stadige udsættelser
Årsagen skal findes i manglende investeringer og vedligehold under den seneste president-periode i USA, hvor den daværende president Bush var travlt optaget andetsteds. Det er især en planlagt udskiftning til nye satelitter, der har skabt den potentielt meget farlige situation: De nye satelitter har været planlagt i snart tre år, men stadig nye udsættelser og problemer har medført, at de endnu ikke er på plads i atmosfæren. Nu siger US Air Force, at de er usikre på om de kan nå at få det nye udstyr på plads, før det gamle begynder at svigte.
Alternativer på vej
Situationen spiller bolden direkte i fødderne på en række alternative systemer, som allerede er på vej. Det som er længst fremme pt. er Galileo, et projekt som er igangsat med europæiske midler, og som kan være på markedet allerede om et års tid. Rygter siger, at både Rusland, Kina og Indien også er på vej med sine egne alternative løsninger.
Tabt gigantisk succes på gulvet?
Der rejser sig flere kritiske spørgsmål i kølvandet på denne ret eksplosive sag. Måske har Bush-administrationen, i tillæg til et par andre problemer der generer kloden p.t., også spillet fallit med den fabelagtige globale succes, som GPS har været siden starten sidst i 1980'erne?
Vi vender tilbage med mere om sagen her på siderne.