Vi sejler tre nye fra Dufour


Den nye 34e, med Bådmagasinets journalist i Oslofjorden. Den anden performance-nyhed Dufour 45 til luvart, og den helt nye cruiser 405 bag til læ. Foto: Axel Nissen-Lie/Seilas

            Dufour har to modelprogrammer - en cruising-linje ved navn "Grand Large", og en mere racing/performance-orienteret linje ved navn "Performance".<br />


34e og 45
Til sæsonen 2009 kommer der to nyheder i performance-segmentet: Dufour 34e, som er en omfattende opgradering af den gamle, meget succesrige 34, og Dufour 45, som bygger på den gamle, hurtigsejlende 44. I cruising-serien Grand Large er den store nyhed fra Dufour den meget rummelige 405 - en båd det har knyttet sig en del interesse til.

To dage på Oslofjorden
Alle de dominerende sejlbåds-magasiner i Norden var samlet på Hankø Yachtclub i denne uge, og journalisterne og fotograferne fik to hele dage på Oslofjorden, i flot sol og let til mellemvind.


Dufour 34 e - velproportioneret, hurtig allrounder. Foto: Axel Nissen-Lie/Seilas

            <br />

Imponerende 34e
Det fulde indtryk, og de resultater og fotos vi kom hjem med, finder du i sin helhed i de magasinartikler vi bringer i kommende numre af Bådmagasinet SEJL. Den korte version er, at vi især blev imponeret af Dufour 34e - en velsejlende, æstetisk flot båd med præcis og levende styring. Gode sejlegenskaber og et fint interiør til cruising gør båden til et super alternativ til langt dyrere både på markedet. Skroget er det samme som på den gamle 34, men båden er lettere, og er i øvrigt fornyet på mange væsentlige punkter.


Dufour 45 - ny performance cruiser. Stor, bred, og velsejlende. Foto: Axel Nissen-Lie/Seilas

            <br />

Effektiv cruising/racing
Den store Dufour 45, som altså også befinder sig i performance-afdelingen, er meget bred og voluminøs, men alligevel i den lette ende af spekteret. Den er ikke voldsomt rettet mod kapsejlads, men er en fuldblods turbåd til lange ture, og vil være et godt fartøj for folk der godt kan lide at sejle effektivt og hurtigt, og som også deltager i kapsejlads. Båden er også et pæn at se på - et ikke uvæsentlig element når man vælger båd!


Dufour 405 - Stor, rimelig, letdrevet 40-foder til turfamilien. Foto: Axel Nissen-Lie/Seilas

            <br />

Letdrevet og bred
Den rendyrkede cruiser Dufour 405 byder på oceaner af plads, og er samtidigt relativt letdrevet. Som mange moderne både er vægten mindre og volumet større - stabiliteten er mere baseret på skrogets bredde end på kølens rettende moment. Hvad de tre nye modeller i øvrigt har at byde på, finder du altså mere om i følgende magasinartikler - her er et lille filmklip fra testsejladserne på Hankø. Filmklip og fotos fra



www.seilas.no






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen