Den norske bådkonstruktør Johan Ankers Drage fra 1929, som er en af verdens meste udbredte og aktive kølbådsklasser, har fået en ny fok, som kan erstatte genuaen, når det blæser. Dragen har ganske vist altid haft en fok, og både før og efter den fik ny rig (1946) brugte man ofte fokken, når det blæste for meget til genuaen.<br />
Fremkomsten af Dacron-dug i begyndelsen af 60erne satte en brat stopper for brugen af Dragens fok. Den danske Dragesejler Aage Birch (OL-sølv i Drage i Mexico og mange vm’er og guldpokaler), satte i en afgørende international sejlads sin nye Dacron-genua selvom det blæste meget, og han sejlede fra alle de andre med små fokke, og vandt sejladsen overlegent.
Siden den sejlads er der ingen Drage-sejlere, der har forsøgt sig med fokken i kapsejlads, og mens storsejl, genua og spiler udviklede sig og blev lidt større og lavere skødet, så blev fokken mere og mere håbløs gammeldags med højt skødepunkt og meget lille overlap.
<br />Det blæser i Caribien
Men da den danske topsejler og Dragebygger (Petticrow) Poul Richard Høj Jensen flyttede til den caribiske ø Antigua og begyndte at opbygge en flåde af Drager her, kom han i tanke om den gamle Drage-fok, fordi den næsten altid blæser i Caribien, og Drage-sejlerne her ofte sejler med familie eller mandskaber, der ikke er stærke nok til at hale den store genua rundt om masten i hver eneste vending.
Han kunne ikke bruge den fok, der var tilladt ifølge klassereglerne. Den var dels for lille, dels havde den to vandrette sejlpinde og kunne derfor ikke rulles under spilersejlads.
Derfor fik han i første omgang dispensation til at gøre den gamle fok lidt større, så den udfyldte hele trekanten mellem forstag og salingshorn, og samtidig udstyre den med tre lodrette sejlpinde, så den kunne rulles.
Meget klædelig
De 16 Drager på Antigua har nu sejlet to sæsoner med fokke, og den internationale Drageklub har godkendt den nye fok. Men spørgsmålet er om de små Drage-fokke vil forblive at være et caribiske fænomen, eller om vi igen skal se de gamle og elegante fartøjer med en – i øvrigt meget klædelig – lille fok, når det blæser.
Over 15 knob
Ifølge Poul Richard Høj Jensen skal det helst blæse 15 knobs vind, før man skal sætte fokken. Dragen kan så gå højere til vinden end de Drager, der sejler med genua, men endnu virker det som om, at farten – især accelerationen efter en vending – ikke er så god, som med genua.
På den anden side, så foregår vendingerne hurtigere og uden at overanstrenge gasterne. Høj Jensen vil derfor fortsætte med at eksperimentere med at gøre den nye fok mere dyb, så den bedre kan trække Dragens runde forskib gennem bølgerne, og så ofre lidt af den ekstra højde, som fokken har givet.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at se forsejls-udviklingen på den 80 år gamle racerbåd. Hvis fokken slår an, vil det betyde, at man ikke nødvendigvis behøver at have muskelmænd som Dragemandskab for at kunne vinde, når det blæser, men kan have et bredere udsnit af sejlere af begge køn med om bord i Dragerne.
I år bliver Dragernes traditionsrige Guld Pokal sejladser afholdt i begyndelsen af august på Skagen i KDY’s regi. Ugen før, bliver der sejlet det officielle DM ud for Grenaa, et stævne som mange sejlere vil bruge til at øve sig i sejlads i åbent hav.
