Selvom sejlkanoer altid har været sådan nogle underlige stedsøstre til ”rigtige” sejlbåde, har de eksisteret lige så længe, og har også sat sit præg på udviklingen af sejlbådene. <br />
Se bare på Finn-jollen fra 1950 og mange efterfølgende enmands joller, som er tydeligt inspireret af sejlkanoerne. Sejlkanoerne var da også let planende før sejljollerne blev det, og den svenske konstruktør Såby konstruerede flere sejlkanoer i 40erne, før turen kom til Finn-jollen.
I nogle lande – især dem med mange søer – som Tyskland, Sverige, Schweiz, USA etc. har sejlkanoer været meget udbredt, mens de i Danmark aldrig rigtigt har slået bredt an.
Den nye D-klasse med ballast
Nu er svenskerne kommet med to nye kanoer i helholdsvis E og D-klassen, hvor sidstnævnte er en videreudvikling af den gamle Klasse-V. Bådene er næsten ens og har ens sejl og rig, men D’eren har lov til at have 200 kg ekstra ballast, mens E’eren skal afbalanceres af besætningen, der som regel består af én mand.
Trods sit sportive udseende bliver sejlkanoer rundt om i verden i vid ustrækning brugt til dagsejlads – ja også som weekendbåd, hvor man overnatter under cockpitteltet på dørken.
E-kanoklassen blev skabt i 1941, som en temmelig fri konstruktionsklasse, der havde en maksimum længde, bredde, vægt og sejlareal på henholdsvis 6 m, 1,75 m, 135 kg og 13 m2.
D-klassen må veje 200 kg tungere men skal så til gengæld være 25 cm smallere. Efter sigende skulle den være mindre fysisk krævende den E-klassen.
De to nye svenske både er en D-kano Tejst med 150 kg bly ballast i skroget og 30 kg I sværdet, mens E-typen Lunne kun vejer 135 kg i alt. Ligesom de fleste andre sejlkanoer er de forsynede med et 40 cm bredt bræt, der vipper op i læen, mens rorsmanden sætter sig ud til luv.
Sværd i to trin
Som almindelig sejler bør man bemærke det smarte vippe-sværd-system, som får sværdet til at slå op, hvis man går på grund (dybgang 1,5 m). så sværdet kun stikker en halv meter ned i vandet. Resten skal trækkes op med håndkraft, og når roret også er klappet op stikker hele båden 7,5 cm.
Bådene er bygget i glasfiber med to vandtætte skot, og har både mast og de to bomme til henholdsvis storsejl og fok i kulfiber.
Prisen for D modellen er 140.000 kr, mens den lettere E-model kan fås for lidt mere end 100.000 danske kroner.
<br />
<br />
<br />
<LINK:5630:Læs mere om de svenske sejlkanoer>www.lunne.se