Det norske firma Engbo har udviklet en ny slags fortøjningklampe, hvor fortøjningen hales ned under dækket ved hjælp af et lille elektrisk spil med to hastigheder. <br />
Men ikke nok med, at sejlerne bliver sparet for en masse halen og masen for at få fortøjningerne strammet rigtigt op. Det hele foregår ved hjælp af en fjernbetjening, så man kan stå midt i cockpittet eller oppe på molen, mens man strammer fortøjningerne op uden at gøre andet end at trykke på en knap.
«Engbo Fortøyningssystem» kan bruges på mindre og på større både»,siger Harald Enger fra fabrikken. «Man behøver ikke længere bruge en masse tid og energi på at finde fortøjningerne frem, når båden nærmer sig havnen, ligesom man ikke behøver bruge kræfter på at trække båden ind og fortøje den trygt. Derfor har vi patenteret vores nye system».
I følge ham er det nok at tage fortøjningstampen fra klampen og lægge den rundt om pælen eller hoppe i land med den. Resten klare de elektriske spil under dækket ved hjælp af tryk på de forskellige knapper på fjernbetjeningen.
<br />
Seks forskellige spil
Systemet kan bestå af indtil 6 forskellige spil. For at gøre det ekstra nemt og udelukke fejltagelser er fjernbetjeningen udformet som en båd, hvor knapperne sidder der, hvor klamperne er anbragt. Elementært! Og hvis man vil kan man få programeret fjernbetjeningen til også at omfatte bov-og agterpropellen.
Systemet består af en hul klampe, der er monteret på dækket eller rælingen. Under dækket sidder en elektrisk winch som trækker et specielt stykke tovværk med en brudstyrke på 5700 Kp.
Man trækker simpelthen tovet ud i den ønskede længde, og strammer op med fjernbetjeningen, hvorefter tovet så fastlåses
De elektriske spil kan køre i to hastigheder – 25 meter i minuttet er det hurtigste, mens den lavere hastighed giver mulighed for at finjustere fortøjninger.
Foreløbig findes systemet kun i en størrelse, men der arbejdes på at udvikle stærkere el-spil, så systemet kan bruges til både op til 100 fod.
Systemet lyder fantastisk for sejlere, der kommer ind i fremmede havne med en lille besætning. Men hvis man skal lægge sig på sin egen faste havneplads, hvor der er faste fortøjninger, så kan man bruge klamperne som klamper, og lade det elektriske tov forblive under dæk.
Fjernkontrol fra molen
Den helt store fordel ved «Engbos Fortøyningssystem» synes at være, når man efter at have forladt båden, fra molen med fjernbetjeningen i hånden, kan hale båden lidt længere væk fra kajen, så uvedkommende ikke kan komme om bord. Når man så skal ud at sejle igen, trykker man blot på de rigtige knapper for at få halet båden ind til land igen.
<a href="http://www.engbo.no" target="_blank" >www.engbo.no</a><br>