Moderne, lille og billig ”Drage”


Over vandlinien er det en lille Drage men under er det en Soling med bulbkøl.

            Over vandlinien ligner den en fin lille Drage – dog med fok. Men hvis man betragter den gennem et par dykkerbriller under vandlinien ligner den en Soling med bulbkøl. <br />


Det er hollandske Van der Stadt Design, der står bag den smukke lille båd, og selvom den først bliver vist på HISWA-bådudstillingen i Amsterdam fra 3 – 8. marts, har den svenske bådhandler Pring Marine i Långedrag ved Gøteborg allerede sikret sig forhandlingen i Skandinavien.

G2 (man må håbe, at de finder på et mere passende navn til den lille, smukke båd) er bygget på det hollandske værft Jachtwerft Heeg med en usædvanlig lav vægt. Kun 750 kg vejer hele båden med mast og rig, og heraf ligger 50% som ballast i kølen, og arealet af krydsstellet er 26 m2, hvilket er lidt mere end Dragen, som samtidig vejer næsten et ton mere.

Båden er beregnet til to eller tre personer til kapsejlads, og der er ingen spiler. Til gengæld findes en gennaker, hvis man vil sejle efter LYS eller DH-reglen.

Patenteret motorbeslag
Båden kan i kraft af sin vægt trailes efter selv en mindre personbil, og prisen på 298.000 kr. inklusive sejl og dansk moms er OK. Båden har et patenteret system til en lille 3-4 hk påhængsmotor, som hænges op på tværs lige foran rorstammen. Når motoren skal i brug svinges propelbenet sidelæns ned gennem en brønd i båden. Smart og nyt.


G2: Længde 7,80 m, bredde 2 m, dybgang 1,05 m, vægt 750 kg, ballast i køl 375., storsejl 18 m2, rullefok 8,5 m2.

            <br />
www.pringmarine.se






★ Interview & Portræt

★ Træets mester - portræt af William Jensen

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Afslutning for Højtryk med citater og...

★ Test af sejlbåde

★ Dragonfly 36 sætter ny standard for flerskrog

★ Artikel

★ Unghavn inviterer unge om bord i alt det maritime

★ Artikel

★ Juniorbåden - Grundstenen i dansk sejlsport

★ Test af sejlbåde

★ X-40 - En båd for livet som er yderst velsejlende





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen