På London Boatshow blev den nye RS100 lanceret i sidste måned. Og der var meget at fejre, for mere end 120 (eethundredeogtyve) RS100 joller var i ordre forud for at den egentlige produktion gik i gang – Det er sandsynligvis det største antal forudbestillinger nogensinde på jolle markedet og de mange positive reaktioner og bestillinger er et naturligt udtryk for den generelle høje interesse for denne nye jolleklasse, fortæller Børresen Bådebyggeri i en pressemeddelelse.<br />
High-performance joller er fremtiden
I de senere år har flere og flere jollesejlere følt sig tiltrukket af det moderne high-performance design som ses i bl.a. RS700, Musto Skiff og Moth-jollerne. Men, kendetegnende for disse joller er, at de alle kræver høj teknisk kunnen og ekstrem mange træningstimer, før man som sejler opnår et bare nogenlunde niveau. Så her så RS Sailing en mulighed for at udvikle et nyt, moderne og langt mere ”brugervenligt” high-performance design, der appellerede til et langt
bredere publikum af sejlere – Projekt RS100 var i gang.
Moderne design med to sejl størrelser
RS100 er således en hiking single-handed jolle med asymmetrisk spiler, bygget i sandwich med epoxy og glasfiber. Lige fra start af stod det klart at der skulle udvikles en jolle, som kunne sejles af både relative lette som tunge sejlere, hvorfor den kan leveres med enten 8,4m² eller et 10,2m² storsejl – masten er den samme og forlænges i bunden når det store sejl skal bruges. Jollen er udstyret med en to-delt kulfiber mast afstivet med salling og vant. Sværd og ror er svingbare, hvilket gør jollen enkel at sø- og landsætte. Vingerne er indbygget i skroget og det store og overskuelige cockpit er uden overflødige dikkedarer – cunningham og kick er selvfølgelig justerbare i både BB og SB side.
Målet har været at skabe en jolle med et design der appellerer til både den let øvede som erfarne single-handed sejlere og RS100 tilbyder masser af udfordring og passer samtidig til sejlads i stort set alle typer af farvande. Designet er udviklet af RS’s eget udvikling team og Paul Handley. Sidstnævnte står også for designet af de meget succesfulde RS Tera og RS Feva joller.
<br />
Se RS100 på Bella – Spar 10.000 kr. på de første 5 joller
Børresen Bådebyggeri, er forhandler af RS’s bredde jolle program, der blandt andet også omfatter RS Tera og RS Feva, hvoraf der er solgt mere end 400 joller i Danmark. RS100 jollen kan ses på Børresens stand H-005 på udstillingen Både i Bella fra den 27. februar til 7. marts. I forbindelse med udstillingen sælges 5 joller med 10.000 kr. i rabat. Den vejledende udsalgspris er knap 70.000 kr. inkl. moms.
Klasse og joller er på plads inden sæsonstart 2010
Ny dansk klasseorganisation er tæt på at være på plads og den første sending joller ventes i landet til april. Til september vil der, som afslutning på en Europa Tour, blive afviklet et GrandPrix stævne i Cote d’Azur, Frankrig.
http://www.rssailing.com