BÅD 561: Maj-juni

Sæsonen er i gang, om end i det små - men mange både ER kommet i vandet rundt omkring i landet, selv om vi i disse helt og totalt forandrede corona-tider, skal agere anderledes, ja så kalder bølgen blå - og magasient BÅD udkommer helt efter planen, heldigvis.

Ny udgave af magasinet BÅD er udkommet, og ligger på gaden fra den 30. april og frem til og med 10. juni.

Med et online abonnement til kun kr. 39,-/mdr. der får du også adgang til arkivet med magasinet – et abonnement som er uden binding, og som til enhver tid kan opsiges.

HUSK: Magasinet BÅD vil næste gang udkomme i uge 24, helt konkret torsdag den 11. juni.

Den nye frekvens har naturligvis også betydet væsentlig lavere priser på vores abonnementer, som nu koster 299,- for fire udgaver og 499,- for otte. Begge er reguleret ned i forhold til antal, og samtidig øger vi antal sider i magasinet. Så blir' det ikke møj bedre...  

Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst, men se også:

Indhold I 561:

bm12 20198: Nyheder verden rundt

14:  Ildsjæl med ny taktik for Dragen

20:  Tips til nem og sikker håndtering af masten

24:  Skipperansvar gælder ikke kun om bord

26:  Alsidigt udspil fra J/Boats

32:  10 tips til årets første tur

36:  Danske Tuco i front

44:  Trine Palludan Drevet af udfordringer

50:  Nyt Legetøj

52:  OK-jollen til tiden

58:  Skole på dybt vand

66: Min kone vil ikke sejle jorden rundt

72: Havnenyt

74: Seabin fjerner skraldet

76: Amerikansk weekend-cruiser

78: Sealegs en trehjulede båd

82: Rekorder med døden i hælene

88: Guiden

90: Næste nummer

Leder:  

Lys fremtid for sejlsporten

Verden blev ramt med en hammer, og virkelig slået tilbage da Covid-19 virusset i februar spredte sig fra Kina og til resten af kloden. Ingen havde set det komme, og denne pandemi har, udover kostet rigtig mange menneskeliv, lagt økonomierne i benlås og forandret verden mange mange år ud i fremtiden. Det kan være svært at se lyset forenden af tunnelen, men i min maritime dagligdag støder jeg heldigvis på en del positive meldinger.

Selv om Nationalbanken ser en dyster fremtid for landets økonomi, og ingen rigtig kender konsekvensen af den økonomiske usikkerhed, som er opstået, så vælger jeg at tro de enorme hjælpepakker, hele verden disker op med for tiden, vil være med til at gøre den uundgåelige krise kortvarig. Dog med forbehold for at kortvarig stadig vil skulle tælles i halve eller hele år.

Økonomien var sund og arbejdsløsheden lav inden Covid-19 spredte sig. De økonomiske vismænd, jeg vælger at følge, tror på et hurtigt opsving, når verden åbner igen, forhåbentlig hen over sommermånederne. Enkelte spår en forbrugs ketchup-effekt – det hele kan vende tilbage ligeså hurtigt, som det forsvandt.

Men den måde vi er blevet bedt om at stoppe op på, får alle til at tænke over hverdagen, og ikke mindst den måde vi holder ferie på – og det er lige præcis her jeg lytter mig til positive meldinger, som giver mig troen på at sejlads går bedre tider i møde.

For specielt måden at rejse på vil ændre sig. Det er nok ikke så sexet at stige om bord på et krydstogtskib, eller for den sags skyld en Airbus A380 med op til 800 mennesker om bord. Der er brug for andre ferieformer, og her er sejlads den helt oplagte mulighed – ja egentlig svært at forestille mig bedre. Frisk luft, kun familien eller nære venner – ”what’s not to like”?

Jeg har kendskab til flere bådforhandlere, som skal levere mange nye både op til sommerferien – også nye sejlbåde, som der ikke er blevet solgt mange af de seneste par år.

Hvis jeg samtidig tager de korrekte miljøbriller på, og løfter flyskam op i bevidstheden, så kan der sagtens blive rift om de brugte både, som er til salg – sejlads har virkelig muligheden for at blive mere udbredt end hvad vi kender til i dag. Tænk hvis alle ser mulighederne?

Sejlsport kan blive den nye trend og folkesport, og gå en stor fremtid i møde. Jeg både håber og tror på det, og selv om jeg kan risikere at blive betragtet som jubeloptimist, så løber jeg gerne den risiko.

Med ønske om en, trods alt, forrygende sæson på vandet, glæder jeg mig til at indånde den friske havluft den kommende tid. 

Med sejler hilsen

Søren Øverup
Redaktør







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen