I Juli udgaven får du endnu en gang et magasin fyldt med spændende og inspirerende læsestof om sejlerlivet:
Her på sitet kan du læse Øverups leder, nederst i denne historie, men se også:
- Indholdsfortegnelse
- Køb magasinet i e-version her
- Er du abonnent - så kan du logge ind og læs magasinet BÅD her (Når du er logget ind finder du magasinet under 'stjerne for abonnenter' - eMagasinet.)
Indhold i BÅD / 552:
6 Blikfang
8 Kort og godt
14 Nye på havet
20 Anholt, sejlernes foretrukne
24 Sommer i kabyssen
26 Bad sikkert fra båden
30 Få et lift på en båd eller find en gæst
34 Tag de bedste billeder på sejlturen
38 havnenyt
44 Søsyge. Slagen i paradis
48 Udlej din båd for en nat
52 Drabant 38 - Rummelig familiebåd
58 Figaro 2 - software og sejl
62 Jeanneau NC37 - sporty komfort
70 Lite XP - vinderen deler vandene
74 Jeanneau 605 - Marlin
78 Biscayen indenom og nyd sydbretagne
86 Gør det selv : Reparer jollen
92 Gør det selv : Vindpilen
98 Læs i næste nr.
Leder:
Tiden for årets store sommertur nærmer sig for rigtig mange af os sejlere, og ferietid er som bekendt også læsetid – tid til fordybelse i ferie-maritimt læsestof. Lige præcis ferietiden har vi her på redaktionen haft fokus på, når talen falder på indholdet af
BÅD/552 – og så venter der fordele for magasinets abonnenter, brugbare fordele til sommerturen.
En af de mange artikler i dette års ferietema er en beskrivelse af Anholt. Der findes mange spændende øer i vores farvande, men Anholt er svær at komme uden om – ikke i ordet bogstaveligste forstand, men øen bliver meget tit nævnt som sejlernes foretrukne ferie-ø. Anholt er fantastisk, ja nærmest en lille naturperle og en slags tropeparadis på vores breddegrader. Sejlere kommer igen og igen, og blandt de sejlere som endnu har denne skønne ø til gode, hører vi tit her på redaktionen, at det bliver næste oplevelse på turen. Som sejler skal man have været på Anholt. Vi har set nærmere på den skønne ø i Kattegat, og hvad der sker i juli.
Du finder også artikler med gode ferie/sommertur-tips, blandt andet om hvordan du tager det bedste feriefoto. En af landets ubetingede bedste sejlsportsfotografer, fotojournalist Mick Anderson, giver sine bedste råd.
Der er hjælp at hente hvis det triste fænomen søsyge skulle indfinde sig. Læs om ”Slangen i paradis”, og ikke mindst om hvordan du skal forholde dig, hvis søsygen indfinder sig. Du finder gode råd og sikkerhed, om at bade fra båden, og så giver vi dig og skibskokken et par gode ideer til nem mad om bord.
GRATIS ADGANG TIL HAVNEGUIDE
En anden og ikke uvæsentlig ting på sommerturen er spørgsmålet om, hvilken havn man nu skal vælge i rækken af de over 200 forskellige tilbud langs de danske kyster? Her giver den internationale portal Habour Guide dig svaret.
Et samarbejde med udbyderen af Harbourguide.com skaber mulighed for gratis at kunne benytte Havneguiden på internettet. Det kræver blot du er abonnent på magasinet BÅD, som du sidder med i hånden lige nu. På vores website, baadmagasinet.dk, under ”låste” artikler for abonnenter finder du koden, som du skal bruge for at få gratis adgang til Havneguiden. Du binder dig ikke til noget som helst, og kan benytte Harbourguide.com helt gratis året ud, læs mere om fordelen på side 11. ”Låste” artikler for abonnenter – det er samme sted du finder de mange tidligere udgaver af magasinet, de ekstra artikler vi leverer på nettet samt særudgaver. Denne måned vil jeg opfordre til, under menuen andre publikationer, at læse særudgaven ”Ferie om bord”. Det hele følger gratis med som abonnent på BÅD. Det eneste det kræver, er at du skal oprette din profil på magasinets website, hvorefter der åbner sig flere gode tilbud, og ekstra læsestof.
Tilbage er blot at ønske alle en rigtig god sommer. Pas på jer selv, og hjælp hinanden. Det er rigtig god sejler-kutyme, og ligger heldigvis dybt i de fleste, at hjælpe til søs – også når din nye ”nabo” anløber havnen og leder efter plads. Lad nu vær med at bruge ”kig-væk-finten” – der skal være, og er plads til alle, sejl eller motor, store som små.
God sommer.
Chefredaktør Søren Øverup