Så er seneste udgave af Bådmagasinet på gaden, 100 sider fyldt med inspirerende læsestof i et magasin, hvor fordybelsen sikrer, at du rigtig slapper af. Læs Øverups leder, og se hele magasinet i teaserformat nederst.
Forsikringsafgiften: Højere procentsats skaber færre indtægter
Blikfang
Starten på Vendée Globe.
Kort og godt
Alt godt fra bådbranchen I Udstyr I Personer I Nye både
Det forkerte valg vil få katastrofale følger
En mulig katastrofe lurer i horisonten over Svanemøllehavnen.
Der er styr på sømærkerne
Det er et stort arbejde at vedligeholde og holde styr på Danmarks mange sømærker.
Lækkerier til kulden
Inspiration til at kunne holde varmen.
Både for enhver - Bavarua 33
Der er en solid besparelse at hente på en lidt ældre Bavaria model fra 2007.
Bliv småbådsfisker for en dag
Kan man det - altså blive småbådsfisker for en dag?
Yachtmuseum er kronen på værket
Bådmagasinet var med til åbningen hos Robbe & Berking i Flensborg, Tyskland.
Leader 46 er en sprælsk cruiser
Vi har været på vandet med franske Jeanneaus nye flagskib.
Vendée Globe - verdens hårdeste sejlads
Her kan du blive klogere på, hvad Vendée Globe går ud på, og hvem der deltager.
Hanseboot tager udfordringen op
Bådmagasinet var et smut forbi Hamborgs bådudstilling.
Kan sporten sælge?
Kan sejlsporten sælge og være relevant for andre end blot sejlere?
Jollesejlads - en livslang aktivitet
Portræt af jollesejleren Jørgen Svendsen.
Sommertur til Grønland
På 35 dage sejlere to hollændere de 4.300 sømil til og fra Grønland.
Næsten hele Göta Kanal tømmes for vand
Denne vinter tømmes næsten otte ud af ni mil i den håndgravede svenske kanal.
I de varme lande
Gode råd til, når man er i gang med at forberede sig til den store tur.
Volvo Ocean Race - hvem, hvad og hvor?
Det kommende Volvo Ocean Race vil blive det længste nogensinde.
Sådan kan man også sejle
Hvad med at fælde nogle træer i en afrikansk jungle og bygge en 70 fods katamaran.
Boatindex
Udvalgte både fra Boatindex - et Bådmagasin site.
Guiden
Gode maritime tilbud.
Vi vintertrimmer...
Journalist Øyvind Bordals artikel om ’Lavere provenu i Statskassen’, som vi bragte i november udgaven af Bådmagasinet, trak overskrifter i medieverden. Den yderst velrenommerede avis Børsen bragte hele syv sider om emnet i deres elektroniske søndagsudgave medio november. Sådan.
Børsen havde naturligvis deres egen og spændende vinkel på sagen, ’Bådejere sender luksusbåde i skatteeksil’ - godt set af Børsen med den vinkel - for det har været med til at sætte fokus på emnet: ’Forsikringafgiften’, som i dag opkræves på et tåbeligt grundlag. Det er herligt, når vi som nichemedie kan sætte dagsorden, og jeg håber det kan være med til at sætte fokus på den, inden for den maritime verden, vækstdræbende ’Forsikringsafgift’.
Da Staten taber mange penge på, at sejlere får opbevaret deres både i ’skatteeksil’ vinteren over, betyder det, at handlingen har fået betegnelsen: ’Grænsehandel’. I den forbindelse er det jo rart at vide, at regeringen tidligere har sat afgifter ned for at komme grænsehandel til livs.
FDM udgav for nylig en artikel om, at penge vælter ind i statskassen, efter man har sat afgiften på biler ned - så alt i alt stemmer det hele jo meget godt. Højere sats skaber ikke flere penge i statskassen, tværtimod - lad os håbe samme skæbne vil ramme Forsikringsafgiften.
Dansk Industri samarbejder nu med brancheorganisationen Danboat for en mere retfærdig måde at inddrive de ca. 125 millioner kroner, som afgiften kaster af sig til statskassen. Det forlyder, at Bådmagasinets artikel har sat skub i dialogen med Skat. Tænk, hvis det ville lykkes at få sparket noget fornuft ind i den sag?
Sæsonen for bådudstillinger rundt omkring i Europa er skudt i gang med Hanseboot i Hamburg, og herhjemme kan vi, efter to års indendørs udstillingstørke, se frem til Boat Show i Fredericia med store forventninger. Udstillingschef Lars Søndergaard kan snart melde om udsolgt i de store haller, og i branchen kan jeg sagtens fornemme en vis summen af begejstring og kollegaernes glæde ved, at vi til februar 2017 igen skal mødes i Messe C.
Men inden vi når dertil, skal vi igennem den periode, jeg godt kunne finde på at kalde bådbranchens ’Kalmebæltet’. December og januar er naturligvis ikke den periode med mest skub i bådbranchen herhjemme, og hos Bådmagasinet benytter vi lejeligheden og tilpasser vinterfrekvensen af vores udgivelser.
Det magasin, som du sidder med i hånden nu, lå tidligere kun tre uger på gaden. Ikke meget for et månedsmagasin, og vi har derfor forlænget perioden på denne udgivelse til medio januar. I fremtiden vil Bådmagasinet altså udkomme med 11 udgivelser om året, så magasinet, som tidligere udkom lige op til jul, udgår. Jeg finder det ganske enkelt mere tidssvarende, og tilpasset udviklingen i mediemarkedet, og et magasin, som lever længere, skaber unægtelig større udbytte for såvel læsere som annoncører. Du får nemlig en for årstiden, ekstraordinært stor udgave på hele 100 sider.
Lad mig benytte lejligheden til at ønske alle, såvel læsere som annoncører, en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Søren Øverup