Så er seneste udgave af Bådmagasinet på gaden, 92 sider fyldt med inspirerende læsestof i et magasin, hvor fordybelsen sikrer, at du rigtig slapper af. Læs Øverups leder, og se hele magasinet i teaserformat nederst.
Merry Fisher 855 Marlin - med styrke og overskud
Blikfang
Sailing Energy/World Sailing.
Kort og godt
Alt godt fra bådbranchen I Udstyr I Personer I Nye både
Charmende bådmesse i Egå
Egå Marina ved Aarhus - over 6.000 besøgende kom forbi i de tre dage, udstillingen varede.
Hvad sker der i de danske havne?
Gennem hele sæsonen sætter vi fokus på, hvad der rører sig i de danske havne.
Lyn til søs, når tordenvejret kommer
Hvor farligt er det egentlig, når tordenbrag ruller hen over bølgerne.
Kompromisløs slank sejlglæde
Den slanke og velbyggede danske Internal 10.06 giver masser af herlig sejlglæde.
Masten af eller stå
Det er tid til at tage båden på land eller lade båden overvintre i vandet. Skal masten blive på?
Delfiner
Delfinen er måske kommet til Danmark for at blive.
Lækkerier til efteråret
Vinden tager til, og temperaturen daler - kalenderen siger efterår.
Skibet der ikke ville hjem - del 2
Efter en uges tid skifter vinden til sydlige retninger. Det er et afrejsesignal.
Ny bådebro på Peblingesøen
Den første lørdag i september blev der skrevet historie for Søernes Sejlklub.
Med styrke og overskud
Vi har været på vandet med Jeanneaus nye Merry Fisher 855 Marlin.
Båden på krogen
Landets bådejere kan nu køre 20 km/t hurtigere på motorvejen. Hvad kræver det?
Göta Kanalen har fremgang
En stigning på ti procent i antallet af fritidsbåde på Göta Kanal og en stærk udvikling på land.
Sømandstatoveringer
Søfolk bragte tatoveringen hjem fra stillehavet sidst i 1700-tallet. Bordal lagde sig under nålen.
Rio indfriede over forventningerne
Vi var på pletten: Rio leverede varen, men gjorde sejlerlandsholdet?
Boatindex
Udvalgte både fra Boatindex - et Bådmagasin site.
Guiden
Gode maritime tilbud.
Underlig fornnemelse. Vi kunne have vundet mere!
En meget hektisk måned er overstået. Bådmagasinet var en tur i Rio for at følge Sejlerlandsholdet i deres kamp om OL-medaljer, og de danske sejlere var, som så mange gange før, udpeget af både DIF samt Team Danmark som nogle af de atleter, der skulle være med til at sikre Danmark medaljer.
Det lykkedes, og det blev til to bronze, og hele 15 medaljer for den samlede delegation. Det bedste OL i nyere tid. Heldigt at der aldrig bliver sat karat på målsætningen, for i princippet var det et tilbageskridt for sejlerne fra London 2012, hvor de hentede en sølv samt en bronze.
Det var ikke overraskende Anne-Marie Rindom fra Horsens i sin Laser Radial, og Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fra Yachtklubben Furesøen og Hellerup Sejlklub i deres 49erFX, som sikrede succes. Når jeg skriver, at det ikke var overraskende, så er det fordi jeg allerede i april bragte en status på Sejlerlandsholdet. Her tippede jeg på 49erFX og Laser Radial som de to både, der skulle sikre succes i Rio.
De store faldt
Men hvad pokker skete der med tre store navne, alle tidligere OL-medaljevindere, Warrer/Lübeck, Jonas Høgh-Christensen og Allan Nørregaard med Anette Viborg?
Statistikken viser, at det sjældent er første gang man er med til et OL, at man vinder en medalje. Det skal jeg da love for de danske sejlere fik lavet om på her. Godt nok var Anne-Marie Rindom med i London, men Jena og Katja havde aldrig sat deres fødder på en OL-havn, og de garvede rott er med op til flere OL på deres CV missede fuldkommen.
Miljøet mangler!
Når jeg tænker på de to klasser, der vinder medaljer, og dem der ikke gør, så savner jeg i den grad det miljø, som har hersket i medaljevinderbådene. 49erFX har måtte kæmpe en brav kamp for at kvalificere sig, og havde to seriøse bejlere til OL pladsen. Det samme mått e Anne-Marie Rindom, som havde en dansk konkurrent, der pustede hende i nakken. Begge både blev holdt knivskarpe helt frem mod OL. Da herrerne tilbage i 2008 vandt OL-guld i 49er var der også en brav kamp om pladserne. Bestemt ikke noget vi oplevede frem mod Rio, hvor Warrer endda fik lov til at skifte gast få måneder før. Absolut ikke en ønskelig optakt til et OL. Jonas Høgh vendte igen tilbage, som jeg tidligere har nævnt, som Frank Sinatra, med sit tredje comeback, uden pres fra andre danske Finnjollesejlere. Jonas havde ikke det fartoverskud, som han havde i London, og Jonas havde i mine øjne mistet troen, og følte sig forfulgt af uheld. Når først man har det sådan, kan man ikke vinde OL medaljer, punktum.
Til sidst havde vi en Allan Nørregaard, bronzevinder fra London, som faktisk mest havde lyst til at tage hjem før det hele begyndte. Her burde Dansk Sejlunion nok forsøge med lidt mere medietække, for det kan da godt være Allan har lyst til at rejse hjem, men man står ikke og ytrer sig om det midt i rækken af sejladser, for så dagen efter at trække i land med kommentaren om ”Jeg skal nok kæmpe videre” - ej, kære venner, sådan vinder man ikke OL-medaljer.
Jeg rejste hjem med en underlig fornemmelse fra Rio. Jo, vi jublede, men det var som Jena og Katja udtrykte det, skuffelse, vi kunne have nået meget mere, hvilket jeg giver dem 100% ret i.
Søren Øverup