Alt om: Forårsklargøring af båd, rig og motor
Blikfang
Mikkel Beha trak fulde huse.
Årets Sejlsportspræstation 2014
Kun få danske sejlsportsstjerner har vundet denne pris to gange, og 49erFX besætningen Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er nu én af dem.
Kort og godt
Alt godt fra bådbranchen I Udstyr I Personer I Nye både.
Fredericia Boat Show
Bådudstillingen i Fredericia havde besøg af godt 30.000 mennesker, og stemningen i hallerne var i top.
Finansiering på dybt vand
Hvis der ikke er friværdi i boligen, eller i bedste fald frie midler som kan brugs til at betale kontant, så bliver finansiering af båd en særdeles bekostelig affære.
De 10 vigtigste forårstjek af båd og rig
Undgå ubehagelige overraskelser på familieturene med de følgende 10 vigtige tjek på båden, riggen og motoren. Forårstjekkene dækker både sejl- og motorbåde.
Beskyt båden med polering og voks
Spring aldrig over forårets polering og voksning. De få timers årlig slid er med til at beskytte og bevare bådens værdi.
Danske BSI rigger verdens superyachter
Grejproducenten BSI i Haderslev vendte en krise til ny fremgang ved at producere og servicere rigge til superyachter.
10 ting du skal vide om VHF-radioer
VHF-radio er det mest sikre kommunikationsmiddel til søs. Du kan kalde andre skibe, Lyngby Radio, havne og brovagter – og du kan sende nødmelding.
Yamarin Cross 57 BR: Ulv i fåreklæder
Den lette Yamarin Cross 57 BR har masser af sejlglæde, når der lukkes op for 115 hestekræfter. Båden er til vandski, fiskeri og dagture.
Langtur – bag facaden: Del 5
Atlanterhavet er stort. Rigtig stort. Men hvad vil det egentlig sige, at sejle 3.000 sømil, tre uger, uden at se land, uden stop? Her er historien om Miss X’s overfart.
Ækvator og coriolis-effekten
Bådmagasinets udfarende medarbejder besøgte Ækvatormuseet i Ecuador og så coriolis-effekten i en håndvask.
OL i flydende brasiliansk losseplads
Da den internationale olympiske komite var på besøg i Rio i starten af marts, blev der fundet tusinder døde fisk i det olympiske sejlfarvand.
Skift impeller på drevet
Der er ofte stor forskel på, hvordan man skifter impeller på en indenbords motor. Her ser vi nærmere på, hvordan man skifter en impeller i et Mercruiser Alpha One drev.
F-Line tilbage i Danmark
F-Line serien: 4,88 m • 5,48 m • 6,28 m kommer alle i 3-5 forskellige indretninger. Bøges Både i Lunderskov kan igen tilbyde svenske kvalitetsbåde fra Ryds.
Guiden
Havnepladsen
11 måneder - kan det være normal svartid?
Årets første smukke forårsdag var også afslutningen på en forrygende bådudstilling i Messe C i Fredericia. En lille fremgang i antallet af besøgende, god shoppe-lyst, også af de mindre både, men handlen med de helt store både, det lader vente på sig.
Her har bådbranchen, og dig som køber, et kæmpe problem. Pant i lyst- og fritidsbåde skal registreres i Skibsregistret. Samme register som de store tankere fra Maersk står opført i. Processen kræver fuld dokumen-tation på et ’skibs’ historiske ejere. Det vil sige, man skal kunne fremvise, hvilke personer eller eventuelle firmaer, der har ejet båden, siden den forlod værftet.
Det er naturligvis ikke noget problem for nye både, men det er ikke altid muligt, når vi taler om en brugtbådshandel. Hvis ikke du kender bådens ejer-historik, så kan det ikke lade sig gøre af få pant i båden, og dermed finansieret handlen. Dermed kan båden kun handles kontant eller via alternative og ofte meget dyre finansieringsformer. Pant i andre store og varige forbrugsgoder, et hus, en bil, flyvemaskiner, kunst og malerier samt autocampere, det får du i dag på ganske få minutter, registreret online ved brug af Nem-id. Jeg har hørt eksempler på, at dette har taget under ti minutter, vupti – sikkerheden er registreret og godkendt.
En rystende fortælling fra vores maritime verden. Et pant i en båd, som tidligere har haft fem ejere, var banken hele 11 måneder om at få gennem systemet i Skibsregistreret! Bankdamen, som en af de store bådforhandlere herhjemme havde hjulpet med sagen, troede da, det hele var på plads, da kvitteringen fra Skibsregistreret dukkede op. 11 måneder efter indsendelse af en bunke af dokumenter, det er jo ikke lige frem sådan noget, der er med til at fremme bådsalget herhjemme.
Et småbådsregister vil være en kæmpe hjælp fra regeringen til bådbranchen. Der arbejdes fra branchen på sagen. Medlemmer af brancheforeningen, Danboat, kæmper en kamp for at få lavet systemet om, og der har været flere møder i Søfartsstyrelsen. Et småbådsregister hvor det eksempelvis vil være muligt at registrere pant i både op til måske 43-45 fod. Inspirationen er hentet fra det system, man har i bilbogen via et løsørepantebrev.
Men i et svar fra Søfartsstyrelsen til Danboat, tilbage i efteråret 2014, beklager man, den lange ekspeditionstid, og forventer at kunne svare tilbage i løbet af efteråret 2015. Det er måske helt normalt, at man er mellem 11-12 måneder om at få svar ved pantregistrering. Men Danboat, der arbejder seriøst med opgaven omkring et småbådsregister, det kan bare ikke være rigtigt!
Skal Søfartsstyrelsen og regeringen gøre alvor af deres venlige signaler her i et valgår, så er det vist ved at være sidste udkald, vi kan ikke vente til efteråret 2015. Danboat giver ikke op, og skulle der komme en ny regering, agter foreningen at kæmpe videre.
Søren Øverup