Xc 35:
Xtremt velsejlende
Leder
Regeringen gør alle til tabere – også sig selv
Blikfang
Hangarskibet Harry S. Truman ankrede op midt i olympisk baneområde.
Kort og godt
Alt godt fra bådbranchen I Udstyr I Personer I Nye både.
Havne: Hundested Havn
I år var det havnefoged Søren Brink fra Hundested, der vandt æren som ”Årets Lystbådehavn”. Bådmagasinet har besøgt ham for at høre, hvad det er, han gør rigtigt.
Årets Sejlsportspræstation
49erFX-europamestrene Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen modtager Bådmagasinet Årets Sejlsportspræstation 2013.
Vi tester: Xc 35
Vi har været på vandet med den helt nye Xc 35, der er den mindste i X-Yachts serie af dedikerede cruisingbåde. Det er en meget alsidig båd til en bred vifte af sejlere.
Vandtætte nyheder
Der kommer flere og flere produkter på markedet, som kan tåle livet på havet.
Horsens Sejlklub indvier nyt klubhus
Vi havde et enestående klubhus ! Vi har fået et endnu mere enestående klubhus! Sådan udtrykker Horsens Sejlklub glæden i forbindelse med indvielsen den 5. april.
Undgå at falde i havnen
Siden 2005 er 25 fritidssejlere druknet i havne. Omtanke, omsorg for hinanden og bedre sikkerhed i havnene kan redde den næste, der falder i.
Overlevede en halv time i havnebassinet
En ældre sejler faldt i vandet i Nordhavnen i København i december. En halv time senere blev han reddet. Fremover vil han lade bådens badestige være nede.
Nye nedbrydelige rensemidler
Nemmere rens af båden – med god samvittighed.
Guide til elektronisk sikkerhedsudstyr
Epirb, AIS, SART, PLB, DSC, MMSI. Mange af disse mystiske koder dækker over elektronisk sikkerhedsudstyr. Denne måned kigger vi på AIS.
Learning by doing
En fortælling om en 69 årig pensionists første sejlbåd og en sejltur, som var ved at ende galt. Han har nu fundet en sejlerlærer - der også tager med på fisketure.
Levetiden på dine sejl
Hvor længe holder et tursejl egentlig? Det svar enhver tursejler ønsker at høre er – ”evigt” - eller i det mindste i rigtig lang tid. Svaret er imidlertid lidt mere varieret.
Manden med de tusind ideer
Konstruktør Ib Pors Nielsen var den første i Danmark som for alvor tænkte på flerskrogs både. Han var hele livet en drivkraft i den fortsatte udvikling af disse bådtyper.
Færre besøgende – mere salg
Nordiske bådudstillinger blev trods færre besøgende en succes, hvad salget angår.
Yamarin Cross 60 Cabin
Stærk og flyvende - Yamarin har haft stor succes i Skandinavien med deres hybridbåde Cross, hvor skroget er lavet af aluminium og overbygningen er af glasfiber.
Højde – mysteriets komponenter. Del 1
God højde! Begrebet bruges med den største lethed. Men hvad i al verden er det som giver os en god højde? Hvilke faktorer er egentlig involveret?
Fra optimist til Zoom8
Hvad skal du sejle efter optimisten? Der er mange valgmuligheder, Zoom 8, 29’er m.v.
Moonlight Surf II
36000 watt gør noget helt specielt ved natsejlads.Belysningsmesteren Tobias Juhl ville lyse bølgerne tilstrækkeligt op til at surfe. Al tvivl blev imidlertid gjort til skamme.
Guiden
Bådmarkedet
Havnepladsen
Regeringen gør alle til tabere – også sig selv:
Fra ”win-win” til ”loose-loose”
Det var ikke noget kønt syn, da Lovforslaget L-81 blev vedtaget i december 2012. Folk som var tæt på processen, uden på forhånd at kende politikkens gådefulde veje, gik chokeret derfra; er det virkelig sådan, en demokratisk, parlamentarisk proces foregår?
Kan folkevalgte politikere, ja endda ministre, bevidst overhøre faktuelle oplysninger, som underminerer hele lovforslagets grundlag? Kan regeringen bare trække på skuldrene og vedtage en lov, som er baseret på fejlagtige informationer, som rammer socialt skævt, og som afgiftsbelægger ansvarlig optræden? Kan de køre et lovforslag igennem, som jager forretning og omsætning ud af landet – og som stort set ikke vil tjene en krone til statskassen?
De vidste hvad de gjorde
Ja. Det kan de godt. Og hvis det bare var fordi de ikke vidste bedre, eller fordi de ikke var informeret ordentlig, så kunne man have en vis forståelse. Det er menneskeligt at fejle.
Men problemet er, at vores folkevalgte politikere ikke var uvidende. Under høringen blev der gjort tydeligt opmærksom på, at dette ville belaste sejlklubbers uddannelsesvirksomhed, ramme omsætningen i hele bådbranchen og øge arbejdsledigheden i en branche, der formentlig er landets mest kriseramte. Og der blev også gjort opmærksom på, at provenuet ville være stort set fraværende, eftersom sejlere ville fravælge eller nedskrive kaskoforsikring i stor stil, eller flytte forsikringen ud af landet.
Politikerne blev også oplyst om, at det talgrundlag man anvendte, og som handlede om redningsaktioner udført af SOK, simpelthen var forkert.
Men under høringen var der ganske få beslutningsdygtige politikere til stede. Det her er nemlig en meget lille lov. Den skaber ikke rigtig overskrifter i landsdækkende medier. Og den rammer kun en ganske lille gruppe mennesker.
For småt
Nu ligger tallene så på bordet. Og ganske som forudsagt, er 35 af de 40 millioner budgetterede kroner udeblevet. Rent økonomisk er loven allerede kollapset. De fem millioner der kom ind, dækker ikke en gang omkostningerne til lovforslagets udarbejdelse.
Så hvorfor bliver det ikke bare lavet om?
Ministeren har ikke tid
Uanset om det var lykkedes at skrabe de 40 millioner kroner ind eller ej, så er det stadig tale om småpenge, på et statsbudget som rummer i omegnen af 600 milliarder kroner. Forsikringsafgiften kom til at bidrage med 5 af de 600.000 millioner. Det er ikke en gang en tusindedels promille.
Der sidder jurister i skatteministeriet, som hver dag arbejder med lovforslag, som i økonomisk størrelsesorden er 100 gange større. Så hvorfor spilde tiden med noget, der er så marginalt, at ministeren ikke en gang bør forstyrres med det? Det antal vælgere der går tabt, er måske også til at overse - man kunne godt mistænke regeringen for at tænke, at tabet er til at bære, set i sammenhæng med alle de andre, langt større brølere de har begået.
Tæppebombet med belastninger
Men afgiftsstigningen på kaskoforsikringer kom ikke alene. På mindre end to år har regeringen samlet set tæppebombet bådbranchen med belastninger. Og de samlede skadevirkninger er omfattende: I kølvandet på stigningen af forsikringsafgiften valgte mange at opsige kaskoforsikringen, da den nu var blevet hårrejsende dyr, og afgiftsdelen kom til at koste mere end selve forsikringen. Det skete helt forudsigelig - men regeringen valgte altså at præmiere risikoadfærd. Så kom stormen Bodil, som ødelagde rigtig mange både. Det medførte at mange familier blev påført rystende økonomiske slag, da hele deres formue gik tabt. Der var jo ingen forsikring mere.
Derefter blev mange havne bragt til randen af konkurs efter en storm, der på en del kyststrækninger blev den mest ødelæggende nogensinde. Nu var der jo hellere ikke nogen forsikringsdækning for dem.
Dobbeltbetaling
Bådbranchen blev hårdere ramt af krisen end nogen anden branche. Mange bådforhandlere var i forvejen konkurstruede, og nu blev mange af dem væltet af en voldsomt aggressiv forfølgelse fra Skats side, i sagen om handel med tysk moms.
En yderligere afgiftsbelastning kom, da Skibsregistret gik over til en årlig afgift, i stedet for en engangsafgift for registrering af fritidsfartøjer. Mange bådejere måtte nu betale dobbelt: Først havde de betalt engangsafgiften. Nu skulle de også betale den årlige afgift.
Regeringens Grunddataprogram, som skal sikre borgere og private virksomheder adgang til skattebetalte data, blev indført for alle – bare ikke for sejlere. De skal fortsat betale dyrt for søkortdata.
Meget forretning og omsætning går nu tabt i danske virksomheder, fordi forsikringsafgiften ikke skal betales, når båden opholder sig udenfor landet. Der er nu så meget at spare ved at vinteropbevare sin båd i udlandet, at besparelsen i afgift kan betale for hele vinteroplægningen. Forsikringsselskaberne mister forretning, og sejlerne lever med højere risiko.
Det dyreste er tabt
Samlet set er det meget let at føle sig forfulgt. Hvad har vi dog gjort, os der kan lide at være i en båd? Det er jo ikke en gang tale om en særlig priviligeret gruppe – 90% af medlemmerne i Dansk Sejlunion har en ganske almindelig indtægt. Vi bidrager til samfundet med moms og skat og afgifter på lige fod med alle andre. Men regeringen mener altså, at alle disse ekstra byrder skal lægges oveni, lige præcis for bådfolket. Den ene efter den anden. Argumentationen for rimeligheden er totalt fraværende.
Men det er ikke bare sejlerne som lider under konsekvenserne. Alle bliver tabere. For regeringen har alle disse tiltag nemlig også konsekvenser – og en af dem er langt mere alvorlig, end den økonomiske fiasko. For sideløbende er der sket noget andet, som politikerne burde bekymre sig langt mere om. Det er, at deres troværdighed og tillid blandt en pænt blandet vælgergruppe er gået tabt. Og når den er mistet, er den svær at genvinde.
Et mulig skridt kunne være, hvis de p.t. ansvarlige ministre, Henrik Sass Larsen og Morten Østergaard, valgte at genoprette en dialog, sørgede for at blive ordentlig informeret – og på det grundlag rullede de forkerte beslutninger tilbage, og erstattede dem med en rimelig og velbegrundet skatte- og afgiftspolitik.
Her er regeringens ”gaver” til sejlerne
• 35% stigning af afgift på kaskoforsikring af både.
• En årlig afgift på 800 kr. på fritidsbåde indregistreret i Skibsregistret.
• En lovændring som betyder, at lystbådehavne ikke længere er dækket af Stormflodspuljen.
• Offentlige landkortdata frigives – men søkort undtages. Her er priserne verdens højeste.
• Skat driver bådforhandlere til konkurs, med en omfattende klapjagt for handel af både med tysk moms – indenfor et regelværk, som blev ændret uden forudgående information.
Øyvind Bordal.