To fremtidsforskere:
Klublivet i modvind
Blikfang
Aarhus Big Boat 2013.
Kort og godt
Alt godt fra bådbranchen - Ting - Personer - Nye både.
Sejlsport 2020: Hvordan skal det gå?
Vi spørger fremtidsforskerne, hvordan sejlsport ser ud i 2020.
Kamp om den bedste booking og guide
Sejler bag Marinaguide.dk har også en bookingløsning klar til havnene.
Fede bud på dine sommer gadgets
Sommeren står for døren – her er underholdningen.
Christian Liebergreen: Sådan får min båd el
En stabil strømforsyning er afgørende for livets komfort om bord.
Kend dit grej: Guide til grill om bord
Vælg den rigtige grill til sejlerlivet.
Er din båds elektronik opdateret?
Vi opdaterer uden videre vores smartphones og tablets, men hvad med bådens elektronik. Vi ser nærmere på denne udfordring.
Både for enhver: Solus 24
Med Solus 24 får man virkelig meget båd for få penge.
Få to håndværkere – leveret i cockpittet
Har du hang til sprøde rundstykker, tandsmør og en tyk morgenavis, kan du bestille og betale alle delene over nettet og få dem bragt lige ned i cockpittet.
Dobbelttest: Beneteau Sense 46 & 55
Sense 46 og Sense 55 er de yngste søskende i Beneteaus serie af trendsættende cruisingbåde, der blev søsat for over to år siden. Vi har testet dem.
Her kan du se Tall Ships i denne sommer
Tall Ships mødes rundt om i havnene i løbet af sommeren – vi giver dig programmet.
Holland – 1.100 marinaer & 300 værfter
Bådmagasinet har besøgt nogle af de mange hollandske værfter og har talt med indflydelsesrige personer i den hollandske bådbranche.
Havne: Nexø Havn
Royal Ocean Cup sejler ud fra Nexø i september måned.
Vi besøger J-70 klassen i Sverige
Konceptet vokser – bare ikke i Danmark, endnu!
Palby Fyn Cup 2013
Kapsejlads rundt om Fyn samler mange sejlere til hyggelige timer på vandet.
Therese Taabbel: Kitesurfing er min passion
Når man finder noget, der betyder noget for en, gælder det om at holde fast i det.
Guiden
Bådmarkedet
Find din båd her
Havnepladsen
Et kig i krystalkuglen
Det er svært at spå – især om fremtiden. Storm P. levede ikke forgæves.
Bådmagasinet gør, sammen med et par fremtidsforskere, et forsøg på at se ind i fremtiden. Hvilken vej blæser hvilke vinde, og hvordan kunne fremtidens måde at dyrke sejlsport på se ud?
Bådbranchen og sejlsporten er i krise, der er tomme havnepladser, og salget af nye både er så godt som ikke eksisterende. Jeg vover den påstand, at vi befinder os i orkanens øje. Der er som bekendt meget stille, og man venter spændt på, hvilken vej man bliver blæst af sted, når vi engang letter – hvis vi letter?
Et skrækscenarie ville være, hvis vi var tæt på nor-male tilstande for tiden!
For et par udgaver siden nævnte Søren Øverup på denne lederplads, at klubberne er udfordret. Nu har to afhængige fremtidsforskere bekræftet Øverups påstand. Den måde, vi lever livet på, er i konstant forandring, og den forandring går i den gale retning i forhold til, hvordan sejlsporten har organiseret sig på.
Mere liv udenfor klubberne
Ved at udbygge traditionelle klubaktiviteter og fastholde fokus på sin egen betydning som organisation, graver Dansk Sejlunion graven endnu dybere for den sport/aktivitet, de er sat i verden til at forvalte.
Tegnet op med grove streger: Kun gamle sejlere sejler – i hvert fald efter at puberteten er overstået. Der kommer ikke rigtig nye folk til – nogen der bliver hængende i en voksen alder. Både aktiviteten og branch-en er i færd med at formulde. Hvad skal der til, hvis sejlsporten skal leve i 2020? Det sætter vi fokus på over 10 sider i denne udgave af Bådmagasinet.
“Mere liv i klubberne” lyder det ikke overraskende svar både fra Dansk Sejlunion og fra sejlklubberne selv. Svaret er altså mere af det samme. Det svarer lidt til, hvis din bil er ved at ruste op, skulle løsningen være mere rust.
Der skal ikke skabes mere liv i klubberne. Der skal skabes mere liv udenfor klubberne. Som de frem-tidsforskere vi har talt med i dette nummer, og som ”insideren” Hans Vengberg også påpeger, så peger alt på, at folk i dag ikke gider foreninger og forpligtende langsigtede engagementer. Folk vil gerne betale for de aktiviteter, de vælger til. De gider ikke hænge på en masse bøvl og besvær, hvis de fravælger igen!
Det frie valg
Den ganske enkle og indlysende konsekvens er, at man skal kunne sejle uden nogen klub overhovedet. Man skal bare kunne sejle, nøjagtig som man bare kan kitesurfe, køre mountainbike eller danse zumba. Sjovt nok er alle aktiviteter i stor vækst, som er kendetegnet ved en enkel, spontan tilgængelighed, uden nogen tung afhængighed af en organisations- og foreningsstruktur.
Dansk Sejlunion er p.t. klubbernes klub. Måske skulle de hellere til at være sejlernes interesseorganisation – og begynde at facilitere tiltag, som kan blomstre – også uden dem selv i en kontrollerende rolle? Måske kunne de endda begynde at fremelske initiativer, som ikke nødvendigvis medfører, at DS selv vokser yderligere i omsætning og antal ansatte?
Det, sejlsporten har brug for, er ikke mere organi-sation, men mindre.
Øyvind Bordal