Elvstrøm Sails opruster med ny salgsdirektør

Ny aktionær i Elvstrøm Sails er norske Espen Kamperhaug, som dermed bliver firmaets femte aktionær. Med en ejerandel på seks procent bliver han ligestillet med CEO Claus Olsen og kommerciel / udviklings direktør Jesper Bank i firmaets daglige ledelse.

Espen Kamperhaug får titel af salgsdirektør, og han er allerede tirsdag flyttet ind på sit nye kontor i salgsafdelingen i Aabenraa.

Siden 1996 har 38-årige Espen Kamperhaug været ejer og forhandler af Elvstrøm Sails i Norge, så han kommer til firmaet med et stort kendskab til både forhandlernes og kundernes behov.

- Elvstrøm Sails er i forvejen et stærkt brand, som fører an på sejlmarkedet med en avanceret teknologi og god service. Den position skal jeg være med til at udbygge og ellers være med til at øge omsætningen, siger Espen Kamperhaug, som nu indleder jagten på et hus.

Han tager sin kone og to børn med til det sønderjyske, hvor han oveni ansvaret for personalet i salgsafdelingen også får den daglige kontakt til Elvstrøms Sails forhandlere i ni lande som sit ansvarsområde.

- Vi er stolte af at kunne trække en kapacitet som Espen Kamperhaug til Danmark. Espen har dokumenterede salgsresultater med i bagagen fra sin tid som ejer af Elvstrøm Sails i Norge, og han tilfører firmaet en nødvendig dynamik i en tid, hvor kampen om ordrerne er stor, siger en glad Jesper Bank.

Den dobbelte OL-guldvinder Jesper Bank overlader ansvaret for salgsafdelingen til Espen Kamperhaug og fokuserer dermed endnu mere på marketing, web, kontakten til Elvstrøms store værftskunder og superyachtsegmentet.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen