Dansk Folkebådsklub får kvindelig formand

Efter fem år som formand for Dansk Folkebådsklub valgte Bent "Mallemuk" Nielsen i weekenden at overlade rorpinden til den 30 år yngre Ditte Andreasen fra Sundby Sejlforening.

Bent "Mallemuk", der gennem næsten 40 år har været en meget aktiv sejler i folkebådsklassen, blev i 2001 valgt ind i bestyrelsen som suppleant og fortsatte året efter som fuldgyldigt bestyrelsesmedlem. Men allerede tilbage i starten af firserne var han som redaktør for Folkebådsnyt med til at præge klassen. En opgave han varetog i otte år.

Bent har været en meget dygtig og engageret formand for Dansk Folkebådsklub, og han har nidkært kæmpet for de danske sejlers interesser både herhjemme og i NFIA – den internationale folkebådssammenslutning. Senest i forbindelse med diskussioner om, hvor meget elektronik det skal være tilladt at anvende i forbindelse med kapsejladser. I sin takketale til Bent fik Ditte Andreasen da også nævnt, at hun kommer til at løfte en tung arv, inden hun med resten af generalforsamlingen hædrede Bent med et æresmedlemsskab af Folkebådsklubben.

ny og gammel formand

Den nyvalgte formand for Dansk Folkebådsklub, Ditte Andreasen, kvitterede for valget ved at hædre Bent ”Mallemuk” Nielsen med et æresmedlemskab som tak for et langt virke for klubben.

Til trods for sin – i folkebådssammenhænge – unge alder er den nye formand særdeles fuldbefaren i klassen. Som datter af Erik Andreasen, Folkebådscentralen, har hun nærmest fået folkebåden ind med modermælken, og allerede fire dage gammel blev hun første gang taget med om bord i forældrenes folkebåd. Ditte debuterede som skipper ved DM 1995 i Nyborg.

Ditte Andreasen vil som formand arbejde for, at folkebådsklassen vedbliver at være en levende og aktiv klasse. Det ligger hende især på sinde at tiltrække flere unge – og gerne piger til klassen, så den kan komme af med sit image som klassen for ældre, gråskæggede mænd. Nu med en kvinde ved roret!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen