Vintertjek: Få efterset dine sejl - helt gratis!

Vinteren står for døren, og de fleste både er kommet på land. Nu er tidspunktet kommet til at få efterset sejlene for slitage og skader. Sikkerheden og sejlglæden i den kommende sejlsæson er nemlig kun i top, hvis sejlene er klargjort, og skaderne udbedret. North Sails tilbyder netop nu gratis vintereftersyn af sejl, man skal blot indlevere sine sejl på North Sails opsamlingspunkter rundt omkring i Danmark.

northsails

Klik på kortet for at finde nærmeste indleveringssted

Mange bådejere glemmer at servicere sejlet

Erfaringer og en rundspørge viser, at omtrent halvdelen af de danske bådejere glemmer at få efterset deres sejl i løbet af vinteren. Ved at servicere sejlet løbende og følge en række enkle forholdsregler med hensyn til pleje af sejlene kan man undgå misligholdte sejl, der, i yderste konsekvens, kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

"Vi hører alt for ofte, at bådejere ganske enkelt glemmer eller negligerer at få efterset deres sejl, når de pakker dem ned for vinteren. North Sails har foretaget en undersøgelse blandt mere end 650 sejlere, der viste, at over halvdelen lader eftersynet gå i glemmebogen. Men det er utroligt vigtigt at tjekke, om syninger, sømme og UV-kanten er i orden, og at der ikke er mug på sejlene, hvis man vil være sikker på, at de er i forsvarlig stand til den kommende sejlsæson", forklarer Mads Christensen fra North Sails og fortsætter: "Sikkerhedsmæssigt kan det have stor betydning, hvilken stand sejlene er i. Vi ser eksempelvis mange storsejl, hvor slæderne er gået i stykker, og at det dermed bliver vanskeligt at sætte og tage sejlet ned.

Hvis du vil indlevere dine sejl til eftersyn, kan du finde nærmeste opsamlingssted her.

Gode råd til vedligeholdelse, rengøring og opbevaring af sejl

En grundig gennemgang af sejlene mindst en gang årligt er en god tommelfingerregel. Se efter slidtage, og hold specielt øje med syninger og sømme, som er de mest udsatte.

Hold sejlet rent og tørt

Syntetisk sejldug tager ofte ikke skade af snavs. Men snavs kan være grobund for mug, og det samme kan fugt. Så hold sejlet rent og tørt, og sørg for at skylle saltvand af sejlet og lade det tørre ordentligt, inden det pakkes væk for vinteren.

Se efter slid, huller og UV kanter

Er der slid eller huller i sejlet, tyder noget på, at det har været i berøring med noget skarpt på båden. Rund spidser og kanter af eller dæk dem med tape, så de ikke ødelægger eller slider på sejlet. U- kanten skal minimum besigtiges hvert 3. år, og er UV-kanten malet, skal denne tjekkes og fornyes hvert andet år.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen