Darth Vader tog sejren i Royal Snowflake Challenge 2012

Selv om vinteren nu truer de danske sejlere, er sporten dog på ingen måde gået i dvale. Weekenden bød på to spektakulære begivenheder: Royal Snowflake Challenge 2012 og Vendeé Globe.

Stærkt inspireret af Tour De France og af medicinsponsorenes store engagement i cykelsporten har Long John T. Silver udviklet et unikt koncept for faldne stjerner i form af forældresejlads i optimistjolle - navnet på eventen er Royal Snowflake Challenge.

Rudolf, Darth Vader og Kaptajn Klo stillede til start

De var alle mødt til start: Darth Vader, Rudolf, Pippi Langstrømpe, Kaptajn Klo og Peter Pedal og mange mange flere. Elleve sejlerforældre havde hen over efteråret i et til tider brutalt udskillelsesforløb kvalificeret sig til at repræsentere det ypperste vores sport kan frembringe.

Deltagerne

De festlige deltagere i året Snowflake Challenge

Hvor det tager måneder at gennemføre Vendeé Globe, formåede deltagerne i årets Snowflake Challenge med snefnuglet elegance og "near light speed" at nå i mål lige inden middagen til årets traditionelle afriggerfest hos KDY i Rungsted.

Båddoping, bagvaskelse og rygtedannelser!

Forud for stævnet havde sælsomme hændelser, der involverede båddoping, bagvaskelse og rygtedannelse, kastet mørke skygger over begivenheden. Heldigvis formåede en konsekvent indgriben fra stævneledelsen at forhindre kaos. Bestikkelsgebyret blev resolut hævet til 500 Kr. og doping kun tilladt såfremt dommerkomiteen deltog – og endelig blev det besluttet, at der skulle sejles efter regler.

Darth Vader blev optimistjollens hersker

Stævnet blev herefter afviklet som et optimistisk "In Port Race" med indlagte chikaner og råbe kor – og da det var besluttet at sejle efter regler, blev disse naturligvis løbende ændret under sejladsen. Eksempelvis blev pæleræs og kollision tilladt, da sejladsen trak unødigt ud. Alle nåede heldigvis i mål, uden synlige men. Under overværelse af 150 glade ungdomssejlere og deres forældre blev de stolte kapsejlere med Darth Vader på sejrspodiet behørigt fejret.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen