Gummibåde og RIBs er ikke kun til leg og sjov på vandet. Uni-safe A/S har netop leveret en specialudrustet Zodiac 650 SSR som redningsbåd til Københavns Brandvæsen. Mindre gummibåde og små RIBS med fast V-formet glasfiberbund er velkendte i alle havne som praktisk tilbehør til større både og sjov leg for børn og legesyge voksne, eller som større eller mindre speedbåde lidt længere fra kysten. Når sejlere og badegæster kommer i problemer, er det dog også ofte en RIB, der kommer til undsætning.
Lynhurtig og sødygtig RIB
Uni-safe på Amager opbygget og udrustet en helt speciel Zodiac 650 SRR som redningsbåd til Københavns Brandvæsen. Det er en lynhurtig og sødygtig RIB, der både kan bjærge sig godt i hårdt vejr på Øresund og sejle under de laveste broer i København.
Zodiacs serie af Sea RIB Responders, SRR er bygget med et dybt, progressivt og ekstra forstærket V-skrog med en bundvinkel på 24 grader. Det er meget hårdføre og holdbare både med pontoner i Heavy-Duty neoprene Hypalon, der bevarer sin smidighed i kulde og frost.
Unisafe har leveret en specialdesignet RIB til Københavns Brandvæsen
Uni-safe leverede basisbåden fra Zodiac og skræddersyede indretningen og udstyret til at matche alle Brandvæsenets behov, ønsker og krav. Den endelige udformning med mange specielle løsninger skete på talrige byggemøder mellem Københavns Brandvæsen og Uni-safe.
Data Zodiac 650 SRR
Længde: 6,48 m
Bredde: 2,56 m
Antal luftkamre: 5 kamre
Pontondiameter: 0,60 m
Vægt: 600 kg
Bundvinkel: 24 °
Max. motoreffekt: 150/2*80 HK
Fart med 2 x 75 HK: 32 knob
Tankkapacitet: 240 Liter
Antal personer: 15 personer
CE kategori: B/C