RS:X: 45.000 US$ i præmiepenge

Sponsoratet vil uden tvivl sætte ekstra fokus og skub på one design windsurfing generelt, og kommer netop i en periode, hvor de professionelle windsurfere ellers er hårdt ramt af nedskæringer. NeilPryde har i over et år bebudet nedskæring i World Cup'en til fordel for netop one design.

Udover den olympiske RS:X klasse, har Pryde, der suverænt er verdens største windsurfing-brand, også lanceret RS:One klassen, og fra efteråret ventes et Pryde-baseret slalom one design projekt på banen.

Neil Pryde udtrykker i en pressemeddelelse stor anerkendelse for RS:X-sejlernes seriøse indstilling og ønsker med præmiepuljen at honorere anstrengelserne hen mod OL i London. Men præmiepengene kan uden tvivl også tolkes som et klart signal fra Neil Pryde om hvor der vil blive satset i de kommende år.

Torben Kornum, chef for NeilPryde Scandinavia A/S, er ikke overrasket over Pryde's beslutning, og udtaler sig til baadmagasinet.dk:

Alt tyder på, at fremtidig windsurfing skal bygges på klubliv. Der er tale om unge mennesker, som går til surf ligesom vi i årtier har set det indenfor jollekulturen, og på klubplan er one design windsurfing også langt bedre egnet end f.eks formula, bølgesejlads og freestyle. For det første fordi one design kan sejles i alle forhold, og en eventuel kapsejlads bliver mere fair, når der sejles på ens grej. Men one design udstyr er også langt billigere end f.eks et komplet sæt formula udstyr, og det vil helt sikkert også få betydning, slutter Torben Kornum.







★ Interview & Portræt

★ Træets mester - portræt af William Jensen

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Afslutning for Højtryk med citater og...

★ Test af sejlbåde

★ Dragonfly 36 sætter ny standard for flerskrog

★ Artikel

★ Unghavn inviterer unge om bord i alt det maritime

★ Artikel

★ Juniorbåden - Grundstenen i dansk sejlsport

★ Test af sejlbåde

★ X-40 - En båd for livet som er yderst velsejlende





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen