Lars Lindahl, Sandvig Bornholm, skriver i sit læserbrev til Bådmagasinet:
Dansk sejlsport er i tilbagegang.
Alle sejlsportsmedier, Dansk Sejlunion og sejlklubberne stiller alle det samme spørgsmål. Hvad gør vi, for at skabe interesse for vores sport, og hvad skal der til for at få flere ud at sejle?
Det første jeg, som sejler tænker på, når jeg stiller mig selv det samme spørgsmål er:
- Kan det være fordi vi selv, som sejlere, er for dårlige ambassadører for vores interesse, eller har vi nok i os selv?
- Kan det være fordi, at det er blevet for dyrt at sejle?
- Kan det være fordi, at sejlklubberne ikke har tilbud til de voksne, der vil prøve at sejle?
- Kan det være fordi, at sejlklubberne fokuserer for lidt på ungdomsarbejdet, og for meget på de "passive sejleres" behov?
- Kan det være fordi, at sejlerbladene ikke skriver om begyndersejlads eller om billige både?
- Er sejlsport blevet en ufolkelig tumleplads for de få, der har råd nok til både i millionær klassen?
Lukkede eller private domiciler
Vi kan jo starte med at kigge lidt på os selv. Hvad gør jeg for at skabe interesse for min sport? Er jeg åben og imødekommende for evt. interesserede? Inviterer jeg interesserede ombord og med på en prøvetur?
Jeg tror at mange oplever sejlklubberne og havnene, som lukkede eller private domiciler, hvor uindviede ikke rigtigt er velkomne. Og hvor tilbud om sejlads til både børn og voksne opleves, som ikke eksisterende.
Mange klubber har ikke voksensejlertilbud på deres program. Det er som om at hvis man er voksen og vil lære at sejle, så må man ud til sejlerskolerne. Er man barn skal man ofte kende nogen, der sejler for at blive lukket ind i "himmeriget".
Når interessen for sejlsporten er vigende og tilgangen af nye sejlere bliver færre, så bliver klubbernes fokusområde ofte vendt indad mod havnene og de "passive sejleres" behov.
Så vi selv og vore klubber har en stor opgave foran os hvis vi vil bidrage til at vende udviklingen.
Men vores bidrag og indsats gør det ikke alene.
Rasende dyrt
Det at være sejler er blevet rasende dyrt. Da jeg startede som barn for 40 år siden var en stor familiebåd 27 fod lang. I dag starter nye sejlere i både på 36-40 fod. Vi er som moderne mennesker magelige og søger lette løsninger, også i fritidslivet. Men mageligheden har en pris og denne pris er stærkt medvirkende til at folkeligheden er forsvundet ud af sejlsporten.
Jeg tror ikke på at vi bare skal vende tilbage til de gamle robåde med hjemmelavede sejl for at få folkeligheden tilbage. Nej det er prisen på sejlads der skal ned. Tag bare prisen på en optimistjolle... Mellem 12.500 og 20.000 kr. for en ny Winner Optimist???? Mange penge for rigtig mange familier.
Anderledes koncept
Sidste år så vi et tysk værft der gik den anden vej. Deres ide var at tage alt det overflødige grej ud af bådene for at få prisen væsentlig ned. De resulterede i en 44 fods sejlbåd til under 800.000 kr. eller en 18 fods til under 85.000 kr. Konceptet er simpelthen godt tænkt og det er den vej jeg tror vi skal gå for at gøre sejlsport folkelig igen.
Jeg savner et medie som interesserer sig for og fokuserer på de billigere løsninger i form af både og udstyr. Når dette sker vil industrien forhåbentlig også se mulighederne i et sådan marked. Med en sådan indsats, klubbernes og vores egen, tror jeg at sejlsporten kan blomstre og blive folkelig igen.
Med venlig sejlerhilsen
Lars Lindahl, Sandvig Bornholm
