Sportschefen håber brdr. Toft vender tilbage - budget venter

Thomas Jacobsen skriver i sin blog på sejlsport.dk:

I første omgang troede jeg, at der var tale om en dygtigt udtænkt nytårs-spøg, men der gik ikke længe, før jeg forstod, at det var alvor. Herefter blev jeg ramt af en trist følelse.

Ærgerlig for dansk sejlsport
De to gæve Skive-drenge har virkelig løftet niveauet markant i denne sæson. De har gang på gang sejlet flot, og resultaterne med to bronzemedaljer ved EM og VM beviser, at de har en evne til at præstere på et utroligt højt niveau, når det virkelig gælder. Derfor er det ekstra trist at måtte sige farvel til sidste sæsons mest succesfulde besætning. Og jeg kan ikke lade være med at være ærgerlig over, at det ikke lykkedes for mig og for dansk sejlsport at fastholde to så dygtige sejlere i sporten.

Klar med budget og trænere
Jeg håber, at Emil og Simon igen får blod på tanden og får lyst til at føre deres værk videre. Jeg tror de har evnerne til at nå helt til tops. Også selvom de vælger at holde en pause på 1½ måneds tid. Mit budskab til dem har derfor også været, at Sejlunionen har budget og trænerkapacitet klar til dem, hvis de nu fortryder deres beslutning. Vi savner Jer allerede...

En tæt opfølgning
Vi kommer ikke helt til at slippe kontakten med Emil og Simon fra den ene dag til den anden, fordi de nu har meldt ud, at de stopper.

Sammen med Team Danmark er der etableret et 'afviklingsforløb', der omfatter en række samtaler med forskellige eksperter. Målet med processen er blandt andet at få sat ord på nogle af de kvaliteter, man som person opnår igennem lang tid som atlet. Og hvem ved – måske/ forhåbentlig finder de lysten igen...

Tidlig ankomst
Simon og Emil er et eksempel på en besætning, som godt kan lide at ankomme til stævnepladsen i meget god tid og bruge enorm lang tid på forberedelserne. Det kommer ikke bag på mig, at de er mentalt trætte og udbrændte. Jeg mener, det er utroligt vigtigt, at man ikke falder i "jo mere desto bedre fælden". Man skal være tro mod sig selv og den følelse af lyst om motivation som man har i maven.

Læs hele Thomas Jacobsens blog på sejlsport.dk.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen