Ryding Maritime juleåbner ny maritim butik

I morgen fredag kl. 16.00 åbner Ryding Maritime ny bådudstyrsbutik på Østerbro. Det er Jacob Ryding, der kaster sig ud i åbne en ny maritim butik på den kendte adresse, Vordingborggade 93, 2100 København Ø. Adressen ligger lige overfor den tidligere Claus V Hansen sejlerudstyrsbutik.

Nyt liv i Vordingborggade

Med den nye butik er der atter bådudstyr i Vordingborggade. Men det bliver en anderledes oplevelse end tidligere. Jacob Ryding udtaler: "Vi kan svært blive som "go'e gamle Claus V" – men vi er inspireret og vil naturligvis også yde en udstrakt service, hjælpe med at finde netop det kunden efterspørger og være konkurrencedygtig på priser. – Vi glæder os!"

Snydeåbner til julesalget

Butikken skulle egentlig først være åbnet til foråret. Jacob Ryding fortæller: "Butikken var planlagt til at åbne til klargøringssæsonen i foråret 2013, men vi glæder os til at komme i gang og hilse på kunderne, så har valgt at "snydeåbne" her i julen. Der er masser af gode julegaveidéer, og langt de fleste til spotpriser. Vi har bl.a. Danmarks største sortiment i Sperry Top-sider sejlersko, hvor man kan spare 20-50%".

Julepynt efterlyses

Det hele er gået stærkt, og Jacob fortæller, at han er i fuld gang med at få styr på det sidste inden åbningen. Han har dog en bøn: "Vi har ikke nået at pynte juletræet, så hjælp os og medbring et julehjerte eller andet julepynt og hæng det på juletræet i butikken, så deltager du i konkurrencen om et gavekort på hele 10.000 kr. til SLAM sejler- og fritidstøj hos Ryding Maritime. Til det "mest maritime" julepynt er der også en præmie – Et gavekort på 1.000 kr. til SLAM sejler- og fritidstøj". Så er den opfordring givet videre!

 







★ Interview & Portræt

★ Museumsskipper i orkanens øje

★ Test af sejlbåde

★ Liebhaverbåde: Kvalitet der ældes med ynde

★ Test af motorbåd

★ Test: Nimbus 495 Flybridge - spiller med musklerne

★ Artikel

★ 300-meter zonen: Hvor gælder reglerne?

★ Interview & Portræt

★ Fik du læst portrættet - hun valgte eventyret

★ Artikel

★ Kan du stole på fyr & afmærkninger i danske farvande?

★ Artikel

★ En magisk aften afslører fejl i ledefyrene

★ Artikel

★ Vi skal nytænke breddekapsejlads i kølbåde

★ Interview & Portræt

★ Sejlsportens lommefilosof Finn 'Beton'





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen