Den nye nul-emissions-båd vil blive drevet af brint, og den bliver en af de første af sin art i verden. Otte partnere er gået sammen i det nye projekt.
Båden skal bygges af skibsværftet Grovfjord Mekaniske Verksted (GMV) i Nordnorge og den får derefter base i Narvik Havn, hvor den skal erstatte en af havnens dieselfartøjer.
Båden vil kunne nå 23 knob og er planlagt til at være færdig i 2023. Havnen vil til daglig bruge fartøjet til træning, overvågning og nødoperationer.
Virksomheden Everfuel skal til projektet udvikle en brint-tankstation på havnen, der skal kunne anvendes af både tunge køretøjer samt både og skibe.
Da mere end 500 lastbiler kører gennem Narvik hver dag, vil det blive af stor miljømæssig værdi, at der bliver adgang til CO2-neutral H2-brændstof til den tunge trafik.
Brintbrændselscelleteknologien, der skal lægges båden, bliver bygget af Clean tech-virksomheden TECO 2030, som allerede er i gang med at udvikle et innovationscenter, der både skal fungere som forskningsanlæg og fabrik.
Det nye projekt er et resultat af, at Norge ønsker, at kun nul-emission krydstogtskibe og færger må tillades nær dets verdensarvsfjorde fra 2026 - som en del af det bredere mål om at reducere emissionerne med 50 procent (sammenlignet med 1990, red.) inden udgangen af dette årti.
Det betyder samtid, at bådproducenter må begynde at udvikle grønne fremdriftssystemer.
Kilde: Hydrogenfuelnews.com