Forfatter slår et slag for at tur-sejlere også prøver kapsejlads

I langturssejleren Thomas Vebers seneste bog ”Udfordringen” møder læseren blandt andre Kim Steffensen og Niels Jønsson, som er talentfulde kapsejlere.

Mødet udspinder sig, da de to kapsejlere kommer om bord hos Thomas Veber på en sejltur i Middelhavet og på Atlanten.

– Det var en stor tilgang på en langtursbåd at have to kapsejlere med. Selvom jeg har sejlet hele livet, så er jeg ikke nær så god til at få fart i båden eller at trimme sejlene, som Niels og Kim er, siger Thomas Veber.

Han er nu begyndt at deltage i sin sejlklubs aftenkapsejladser. En klub med mange dygtige sejlere, som har nationale og internationale mesterskaber bag sig.

– Min “Anna Lisa” er den eneste båd med targabøjle, påhængsmotor på pushpitten og alt muligt andet tingel-tangel, som optimerer komfort mere end fart. Så vi vinder bestemt ingen sejladser, men vi hygger os. Og for os langturssejlere er der meget at lære ved at sejle kapsejlads, siger Thomas Veber.

– Godt trimmede sejl giver ikke kun fart, men også bedre komfort. At kunne læse havet og finde medstrøm i stedet for modstrøm er kun en fordel. Man lærer båden endnu bedre at kende, og kan hurtigere håndtere opståede situationer, forklarer han og tilføjer: – Derudover er det jo fedt at have et mål med sin sejlads. Det er hyggeligt at komme ud og sejle en times tid hver uge, og bagefter grille pølser sammen med klubkammeraterne.

Du finder bogen Udfordringen her.







★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen