Redningsaktion i stiv kuling ved Sjællands Rev   

Du har tit kunne læse om rednings/hjælpe-aktioner fra Dansk Søredninsselskab, når sejlere har brug for hjælp til søs - men igår var det så Marinehjemmeværnet som i regn og blæst - ja nok tæt på kuling, måtte afgå fra Hundested, for at hjælpe en uheldig sejler. Fra kaptajnløjtnant Henrik E. Elborough, KOM-SEK/MHV har vi i løbet af natten modtaget denne beretning.

Sent fredag aften blev flotille 361 Isefjord alarmeret af NMOC (Nationalt Maritimt Overvågnings Center, red.) - også kaldt JRCC (Joint Rescue Coordination Centre, red.). Flotillens fartøj MHV 905 ASKØ skulle indsættes i en redningsaktion – en SAR (Search And Rescue red.).

En sejlbåd, som befandt sig ved Sjællands Rev – lige ud for Gniben ved Sjællands Odde havde mistet roret, og var derfor uden mulighed for at manøvrere.

Den frivillige besætning, der i deres fritid er i beredskab til opgaver bl.a. som disse blev ledet af fartøjsfører, løjtnant John Rømer.

Stiv kuling
Det blev en hård tur i stiv kuling imod Sjællands Rev. Fremme ved havaristen – en 30 fods lystsejler – kunne det konstateres at de to ombordværende var ved godt mod. Sejlbåden blev taget på slæb og bugseret sikkert i havn.

Tidligt natten til lørdag var ASKØ og lystsejleren i Hundested efter en hård nat på havet.

Igen var Marinehjemmeværnets frivillige indsat i deres fritid i samfundets tjeneste.

Om Marinehjemmeværnet
Marinehjemmeværnet løser bl.a. opgaver indenfor farvandsovervågning, søredning, sikring af havmiljøet og Host Nation Support, og har fartøjer liggende i 30 havne i Danmark, samt mindre indsatsfartøjer flere steder i landet.

 


Galleri







★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder

★ Artikel

★ Museum udsender mayday





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen