Flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Torsdag blev en ny, dansk opfindelse præsenteret, som skal gøre det markant nemmere for lystbådesejlere at fjerne alger, muslinger og snavs fra bunden af bådene.

I Esbjerg Havn kunne Kent Sylvestersen, der står bag virksomheden Kentek Flydebroer ApS, fremvise ikke mindre end en verdensnyhed: En flydende, miljørigtig vaskeplads til lystbåde.

Når det er blevet tid at rense skroget på båden, så bestiller lystsejlerne som regel en kran, hvis det er en større båd, der løfter den op på land, hvorefter arbejdet fortsætter med en højtryksrenser.

Kent Sylvestersens opfindelse har med begge dele at gøre.
Lystsejlerne sejler stille og roligt båden henover en 10 gange 16 meter stor platform bestående af beton, stål og polystyren. Herefter bliver båden fastgjort. Med en fjernbetjening hæves platformen ved hjælp et hejsesystem drevet af fire elmotorer, så vaskepladsen kommer op over vandspejlet. Bådejeren kan nu træde ind på platformen og begynde at rengøre skroget for muslinger og algebelægninger.

Når man renser sin båds skrog med en højtryksspuler, så frigøres små mængder af giftstoffer fra bundmalingen. I Kent Sylvestersens opfindelse pumpes det forurenede vand fra en rende i platformen op i en container, hvor det renses, og det rene vand sendes tilbage til højtryksrenseren.

Denne teknik skåner omgivelserne for de forurenende rester fra bundmalingen, som typisk ender på beddinger og landbaserede vaskepladser.

Sammenlagt vurderer Kent Sylvestersen, at det har kostet ham og broren et sted mellem én og to millioner kroner at udvikle den flydende og miljørigtige vaskeplads til lystbådene.

– Der var mange, som udtrykte stor begejstring ved præsentationen forleden, fortæller Kent Sylvestersen over telefonen til Bådmagasinet – Faktisk var de fremmødte helt vilde, tilføjer han.

Endnu er der ikke truffet beslutning om at påbegynde en egentlig produktion, men de første kunder, som typisk vil være lystbådehavne, har allerede meldt sig interesseret.
Kent Sylvestersens miljørigtige vaskeplads kan tage både op til 14 ton og 14 meter i længden.

vaskepladsii
Det forurenede vand løber ned i en rende i platformen, og herfra op i en container, hvor det renses. Det rene vand sendes tilbage til højtryksrenseren.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen