Er du underviser i sejlads og brænder for at lære fra dig og skabe udviklingsmiljøer? Kan du lide at dele passionen omkring sejlsport med unge mennesker både inden for kapsejlads og tur? Er du klar til at indgå i et team af sejlere, boglige lærere og huslærere, der sammen giver de bedste udviklingsmuligheder for eleverne og hinanden? Hvis du kan sige ja til de tre spørgsmål, og du finder det interessant - og du vil være med til at udvikle Danmarks bedste sejlermiljø på Danmarks største efterskole – så har Oure et job til dig.
Fra 1. august søger Oure en underviser i sejlads, der kan træne og inspirere vores elever på Efterskolen. Du vil indgå i sejlundervisingen og være organiseret i et team omkring eleverne på skolen med de øvrige undervisere, hvor der arbejdes på tværs af de forskellige læringsmiljøer. Du vil komme til at deltage i sejlture, afdelingsarrangementer, sejlstævner og rejser. Arbejdstiden vil variere efter sæsonen.
På Oure Efterskole får eleverne en komplet sejleruddannelse inden for tur og kapsejlads i forskellige sejldiscipliner, samt mulighed for fordybelse i specifikke joller og kølbåde. Skolens mål er at uddanne og danne den hele sejler og efterskoleelev. Det er derfor vigtigt at du som underviser kan bruge elevernes passion for sejl, som en indgang til efterskolens almene dannelsesprojekt.
Du vil komme til at undervise i følgende bådtyper: J70, DS Match Racer 37, Nacra 500, SL 16, 29’er, 420, Europa- og Laserjolle.
Oure Sejl Akademi
På Oure Sejl Akademi arbejder man for at skabe sejlerglæde og udvikling, i et unik vidensmiljø blandt Skolerne i Oures mange undervisere i sejlads. Vi arbejder aktivt med Oures sejlernetværk, som også kan være med til inspirere dig og skabe mange unikke muligheder for uforglemmelig undervisning på kurs mod sejlerglæde for alle. Oure Sejl Akademi har gennem årtier uddannet sejlere som i dag har en sportslig, erhvervsmæssig eller oplevelsesorienteret karriere, som er med til at give nuværende sejlelever på Oure nogle helt unikke tilgange, viden og mulighed for sejlads, efter endt ophold på Oure.
Oure forventer, at du:
• Er et passioneret efterskolemenneske med god balance og stærke pædagogiske evner.
• Er fleksibel, ansvarsbevidst og alsidig i din tilgang til sejlads DS Match Racer 37
• Gerne har en bred idræts- og/eller pædagogisk uddannelse (eller erfaring) - enten som tidligere udøver eller underviser
• Er åben og udadvendt, dynamisk og har lyst til at danne og uddanne unge mennesker.
• Har sejlkompetencer indenfor især Skiff og Katamaran.
Træneruddannelse ved DS, førstehjælp, dueligheds, VHF og Y3 er et plus, men ikke et krav ved jobstart.
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sejlkoordinator på Oure Efterskolen Ditte Juul Kristensen, Tlf. 21266627 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Læs mere om skolen, vores værdier og hverdag på: www.oure.dk
Ansøgningen vedlagt relevante papirer skal være os i hænde senest d. 7. juni - 2021. Samtaler vil foregå i uge 24 og 25 Stillingen er en fuldtidsstilling.
Ansøgninger inkl. relevante bilag sendes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , mrk. ”Sejlads”
Ansættelser på efterskoleområdet sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet for forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.