Opfordring til politikerne - åben alle udendørsidrætter nu, som minimum!

Kommentar: Jeg er 100% enig i, at alle skolebørn hurtigst muligt skal tilbage i skolerne. Der er også andre vigtige områder indenfor erhverv, kultur, uddannelser m.v., som skal åbnes forsvarligt og hurtigst muligt.

Jeg tror de fleste danske nu håber, uanset politisk ståsted, at Folketingets partier nu får lavet et samlet kompromis, hvor man viser befolkningen tillid og stoler på, at de kan medvirke til en ansvarlig genåbning af samfundet.

Undersøgelser har påvist, at det ikke er i supermarkeder og heller ikke ved udendørs idrætsudøvelse at smitten spredes, og ikke mindst at smittespredning i fri luft er minimal.

Derfor er det også utrolig vigtigt, at idrætten – som det største samlingssted for den danske befolkning – nu bliver åbnet. Det vil medvirke til en hurtigere styrkelse af både den fysiske og mentale folkesundhed.

Der må nødvendigvis denne gang være en relevant differentiering af, hvordan man genåbner henholdsvis uden- og indendørsidræt, ligesom man givetvis også må være lidt mere forsigtig i kontakt-idrætter end i idrætter som udøves i den fri natur.

Jeg har stor forståelse for, at DIF og DGI gennem det seneste år har opført sig ansvarligt og solidarisk med resten af samfundet, men jeg mener, at de som hovedorganisationer nu må træde i karakter og medvirke til at sikre en relevant og sikker genåbning af idrætten, som sagtens kan ske på flere niveauer, hvor der skelnes mellem idrættens karakter og udøvelse.

Åbn alle udendørs-idrætter NU
Udendørs-idrætter som sejlsport, golf, cykling, kano, kajak, roning, orientering, tennis, atletik osv. – hvor der IKKE er nær-kontakt - bør kunne åbnes op 100% efter påske i relation til selve udøvelsen af idrætten herunder også konkurrencer.

Der skal naturligvis tages normale alle forholdsregler – som vi har lært ’til hudløshed’ det seneste år - under stævnerne i relation til at undgå smitte, herunder at der indtil videre naturligvis ikke skal afholdes indendørs arrangementer, møder, sociale aktiviteter m.v., men dette bliver afstemt med eventuelle fornuftige restriktioner i relation til genåbningen af cafeer, restauranter m.v.

Man kan i sporten tillige lave online registrering, online møder for idrætsudøverne m.v. og på denne måde yderligere minimere eventuel marginal smittefare. Arrangørerne skal naturligvis samtidig sikre god og løbende rengøring af alle faciliteterne, ikke mindst toilet- og badefaciliteter.

I sejlsport er der jo rigtig god afstand mellem idrætsudøverne hele tiden, bortset fra på den enkelte båd med 2-8 personer om bord, men det er jo ikke noget problem fremadrettet. På land i havnene vil der også være god afstand mellem bådene, dels på land, dels i havnen.

Det vil efter min opfattelse være irrelevant at fastholde f.eks. et maksimum på 500 deltagere, som sidste år, idet man ikke kan sammenligne afvikling af udendørs idrætter med festival, koncerter og lignende, hvor man står tæt sammen foran scenen.

Lad DIF & DGI lave retningslinjer for idrætten – ikke politikerne
Hvis der eventuelt skal laves restriktioner, vil jeg kraftigt opfordre til, at det ikke er politikerne som laver dette, men at man anmoder Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) i samarbejde om at udarbejde retningslinjer til deres foreningerne i forskellige idrætsgrene. Jeg er helt sikker på, at DIF og DGI vil kunne gøre dette på en fuldt forsvarlig måde, og eventuelt i samarbejde med Kulturministeriet.

De politiske partier skal nu vise, at de viser tillid til danskerne, i stedet for fortsat at praktisere det ekstreme forsigtighedsprincip, som oftest er baseret på problematiske beregninger med stor usikkerhed.

Jeg mener, at det er uhyre vigtigt, at der i den kommende genåbning skelnes mellem udendørs og indendørs idrætter, idet det ikke giver mening at have samme begrænsninger, hvis der overhovedet skal være nogen begrænsninger.

Det skulle da lige være kontakt-idrætsgrene – hvor idrætsudøverne er i vedvarende fysisk kontakt med hinanden - men her kunne man overveje, at der skal være et Coronapas, som dokumenterer at man har haft Corona, har en relativt ny test (fx 3-5 dage) eller er vaccineret.

Lad os håbe, at vi ikke kommer til at se nogen begrænsninger i sejlsporten i sæson 2021, som jo for alvor starter efter påske.

GOD SEJLSÆSON 2021 !

Tilbage i 2020 blev Dan og Allan Ibsen udelukket fra Sjælland Rundt, grundet forsamlingsforbuddet på 500 - også til søs!

En lille hilsen, fra en tydeligt forudrettet Dan Ibsen:







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen