Kolding Bådelaugs formand på Marina Syd i Kolding forklarer her, hvorfor han og de fleste medlemmer længe har været imod planerne om den nye og stort anlagte Marina City.
Budskabet i sidste uge fra bystyret i Kolding om, at et stort flertal havde vedtaget planerne om en sammenlægning af de to, store lystbådehavne i byen i projektet Marina City vakte ingenlunde begejstring hos formanden for Kolding Bådelaug i Sydhavnen, Claus Munch Andersen. Bådmagasinet har talt med Bådelaugets formand, som udtaler – Vi ser gerne en sammenlægning af de to lystbådehavne, men fra dag ét har vi været imod, at man vil opføre boliger i forbindelse med sammenlægningen. Kommunen har trumfet igennem, at man vil anvende det indvundne land i Sydhavnen til 350 boliger. Det vil alt andet lige betyde mindre plads til sejlerne og deres både.
I Marina City-planen er der skitseret en havnepromenade med butikker og klub-aktiviteter samt en lille park. Desuden giver planen mulighed for at bygge boliger op til otte etager og et enkelt sted op til 16. etage. Flere af bygningerne vil få vandudsigt, mens andre er trukket tilbage i området. 28 husbåde er vist på tegningerne placeret langs de to yderste broer med udsigt over fjorden og bæltet.
– Derved mister de fleste af de 1000 bådpladser udsigten ud mod fjorden, påpeger Claus Munch Andersen.
Han understreger, at man allerede i dag slås med pladsmangel på land, hvor bådene ligger ”skulder ved skulder”. Og formanden er ikke alene om sit synspunkt. Sidste år blev der afholdt et stormøde i foreningen, hvor det viste sig, at 80 procent af medlemmerne var imod den skitserede Marina City.
– Du kan forestille dig, at de private boliger skal bruge parkeringspladser, og der kommer besøgende til havnen og mange sejlere kommer også kørende med deres både på trailere. Vi har i dag 500 både på land, så vi kan ikke se, hvordan man vil skabe plads til i alt 1000 både efter sammenlægningen. Kommunen vil have alt for mange aktiviteter på et begrænset område. Samtidig ser man stort på, at det landområde, som man tilbage i 70’erne inddæmmede fra fjorden, kun må anvendes til maritime formål. Planklagenævnet har bekræftet denne betingelse, samt at afgørelsen er endelig og ikke kan ændres af andre, så det mener vi er endeligt afgjort, fortsætter Claus Munch Andersen.
Miljøhensyn spiller også ind. På de sociale medier har flere lystsejlere peget på de 360.000 kubikmeter slam, som man vil klappe i Lillebælt. Formodentlig ved Trelde Næs, hvilket ikke ligefrem har fået armene op i nabokommunen Fredericia. Det kan godt vise sig, at blive en svær beslutning for Miljøministeriet at sætte sit stempel på, da man tidligere har talt om at netop havmiljøet i bæltet har brug for en hjælpende hånd.
Dertil kan nævnes, at de fem kommuner (her iblandt Kolding kommune) ved Lillebælt har søgt statens miljøpulje om støtte til at genetablere havbundsmiljøet i Lillebælt, og for nylig fået bevilget et tocifret millionbeløb til dette formål.
Tilbage står, at projektet endnu mangler godkendelse fra Kystdirektoratet og miljømyndighederne, som har afvist kommunens planer tidligere.
– Vi håber stadig, at Marina Syd ikke bliver til en Marina City. Kommunens plan er, at boligerne skal finansiere sammenlægningen af de to havne, men vi har ikke brug for en ny bydel. Der bygges allerede nye boliger flere steder i kommunen. Blandt andet bygges der lige nu lige over for lystbådehavnen fire højhuse med i alt 208 lejligheder, Beboerne skal således kun krydse vejen, så er de på havnen. Vi har brug for en havn, der tilgodeser sejlernes behov, og vi ser da frem til udvidelsen om at få en ny dækmole, og fra nord kan vi genanvende nogle af flydebroerne. Det behøver ikke at være så ”fancy” et projekt. Og jeg vil gerne understrege, at vi bestemt ikke er imod mere liv på havnen og gerne ser nye klubhuse, cafeer og maritime butikker, slutter Claus Munch Andersen. 
De fleste medlemmer i Bådelauget, Marina Syd, er imod Kolding kommunes planer om en Marina City. Ikke mindst fordi den vil skabe pladsmangel for sejlerne.
