Hvem bliver vinderne af de fem European Yacht of the Year 2021 priser? Bliver der igen en dansk båd iblandt dem? Svarene får du fredag formiddag i et corona-sikret format, hvor du kan følge med live online, når prisuddelingen løber af stablen.
Det skulle have foregået på førstedagen af verdens største bådemesse Boot i Düsseldorf. De eftertragtede priser i konkurrencen European Yacht of the Year skulle altså have været delt ud på messens åbningsdag til den traditionsrige Flagship Night, hvor hele bådebranchen er samlet til prisfest.
Sådan bliver det ikke i år og forklaringen er naturligvis, at pandemien har udsat messen til den 17. april. Kåringen af vinderne af European Yacht of the Year er imidlertid ikke udsat, men i stedet gjort til en online begivenhed. Normalt uddeles priserne fredag aften, men i år bliver det fredag formiddag, fra klokken 11. Bådmagasinet bringer, som eneste danske medie i juryen, naturligvis prisuddelingen her på sitet - så alle interesserede kan følge med live.
Corona – en gevinst for den maritime branche?
Som du har kunne læse i magasinet BÅD, Danmarks eneste trykte magasin om både og maritim livsstil, har det ellers så forhadte corona-år været et rekord-godt år for producenterne af lystbåde.
Under testene i efteråret 2020 havde juryen lejlighed til at tale med designere og producenter og her kunne de toneangivende melde alt udsolgt og ordrebølgerne fyldte ind 2022.
Rejseforbud og sund fornuft i forholdt til lufthavne og overbookede fly har fået mange EU-borgeres øjne op for de kvaliteter, der ligger lige for i egen baghave og egne farvande.
Her i Danmark har mange garvede sejlere ved selvsyn observeret masser af nye sejlere med og uden gråt hår. Mange af dem har fået en god brugt båd til en fantastisk pris, og der er som det fremgår også blevet solgt nye både i stor stil. Interessen for sejlsporten har dermed fået et mærkbart og tiltrængt boost, hvilket vi her i corona-ensomheden kan påskønne og være glade for.
Pres på Quorning Boats
Årets konkurrencen blev afviklet over tre testrunder. Normal bliver testsejladserne arrangeret i forlængelse de store flydende bådudstillinger, hvor værfterne er samlet for at vise deres nyeste både frem, men i 2020 blev alle store internationale bådudstillinger aflyst.
Testene lå i Kiel, Cannes og i La Rochelle. Alle både blev sejlet af mindst 50 procent af den rejsehæmmede juryen.
Danmark er i år repræsenteret i performance cruiser katagorien med Quorning Boats nye flagskib Dragonfly 40. Sidste år var det X-Yachts, der vandt netop denne kategori med deres X40. Så der hviler et solidt forventningspres på Skærbæk-værftet.
Se alle de nominerede her
Helt ekstraordinært giver vi dig her adgang til en af de printede magasinartikler, hvor du kan se alle de nominerede, deres pris og de grundlæggende specifikationer – klik her, artiklen ligger gratis på vores PLUS-site.
I det næste nummer af BÅD kan du læse meget mere om vinderne af de fem kategorier og læse de forskellige jurymedlemmers motivation for at vælge netop disse fem både.
Husk at stille ind på siden her fredag formiddag, hvor vi går live, når priserne uddeles.