Verdens første 3D-printet glasfiberbåd

Denne elegante motor-katamaran er måske et eksempel på, hvordan både vil blive designet og fremstillet i fremtiden.

Katamaranen hedder Mambo (Motor Additive Manufacturing Boat) og er et projekt fra det italienske firma Moi Composites, som 3D-udskriver produkter ved hjælp af robotter og avancerede kompositmaterialer.

Den 6,5 meter lange motorbåd er printet ud i adskillige dele i 3D og derefter samlet og malet. Processen kaldes for Continuous Fiber Manufacturing (CFM), der evner at håndtere fibre imprægneret med termohærdende harpiks. Denne proces muliggør oprettelse af produkter med egenskaber, der kan sammenlignes med envejsfiberglas, men hvor man ikke har behov for at bygge ved hjælp af en model eller form.

– Vi gik netop efter at give båden et organisk design, da vi havde frie hænder, når man ikke er bundet af fysiske forme, forklarer Michele Tonizzo, Mois medstifter og CTO. Formgivningen af båden var i øvrigt inspireret af Arcidiavolo – en konceptkatamaran designet af motorbådslegenden Renato 'Sonny' Levi.

Mambo har en tørvægt på ca. 800 kg og er udstyret med et ægte navigationssystem, korkgulve, hvide lædersæder og en 115 cv motor. Det 3D-trykte glasfibermateriale gør skroget stærkt, holdbart og let, mens robotprocessen giver mulighed for skalerbarhed i udskriftsstørrelse samt lavere omkostninger ved selve byggearbejdet.

Moi blev grundlagt i Milano i 2018 som et udløb for Politecnico di Milano Universitet. Virksomheden har vundet flere priser for sin innovative teknologi, herunder den italienske National Innovation Award, 60 Salone Nautico Design Innovation Award og JEC Innovation Award. Mambo debuterede på Genova Boat Show i begyndelsen af oktober 2020.
Kilde: moi.am







★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen