Undervandsfartøj kan tage dig ned til Titanic, der er ved at smuldre væk

Verdens mest berømte skibsvrag, Titanic, vil inden for de næste 20 år forsvinde fra havbunden. Til næste år starter ekspeditioner for privatfolk.

RMS Titanic vil være uigenkendeligt inden for en relativt kort periode, mener eksperter. Det 883 fods skib, der kolliderede med et isbjerg den 14. april 1912 og sank 400 miles ud for Newfoundlands kyst, har hvilet på havbunden i over et århundrede, men bliver fortsat opløst af undervandsstrømme og af de nyligt opdagede bakterier, Halomonas titanicae. Bakterierne, der nedbryder smedejern, som oxiderer under vand, kan også anvendes gavnligt til at nedbryde skibsvrag på havbunden, som man ikke er interesseret i at bevare. Det mener forskere, som isolerede bakterien fra rustikelprøver fra Titanic i 2010.

Med Titanic er det omvendt
Til maj 2021 vil et hold af videnskabelige opdagelsesrejsende dykke over 12.000 fod ned til vragstedet for at indsamle så meget information som muligt, og nu inviteres også private eventyrer til at deltage af det amerikanske OceanGate Expeditions. De står bag Titan, verdens eneste undervandsfartøj, der kan rumme fem personer, og som er i stand til at dykke ned i fire kilometers dybde. Missionerne kan vare fra otte til ti timer.

Privatpersonerne, også kaldet missionsspecialister, betaler hver 125.000 dollar for 10- til 14-dages missioner, hvor de skal deltage i det videnskabelige arbejde herunder udføre ekkolod og laserscanning, videografi, dokumentere tilstanden af Titanic og endda styre Titan via en Bluetooth-aktiveret spilcontroller.

”Alle vil få en aktiv rolle,” siger Stockton Rush, leder af OceanGate Expeditions. "Jeg har brug for folk, der forstår, at dette er en mission med et videnskabeligt formål."

Kilder: Robb Report, OceanGate Expeditions







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen