Hanse Yachts i stærk fremgang

Related Articles: Reese Marin: Vi har ligget vandret for at kunne levere nye både til tiden

Den tyske yacht-producent har fået et stærkt comeback efter et svært forår.

Hanse Yachts oplever i dag stor efterspørgsel af deres både, trods man oplevede nær noget en krise for blot et halvt år siden.

Da mange lande i Europa lukkede ned på grund af Covid-19, blev det den tyske producent hårdt ramt lige som mange andre i branchen. Havne over hele Europa lukkede i perioden marts til maj og forhindrede et stort antal af Hanse Yachts salgskanaler i at kunne betjene sine kunder. Det manglende salg førte til stilstand i produktionen, og fra marts til september blev man yderligere ramt af ikke at kunne skaffe produktionsdele på grund af karantæner og nedlukninger andre steder.

Hjælp fra fond
Resultatet blev en reduktion i det finansielle regnskab for 2019/20 med 7,1 mio. euro i forhold til foregående regnskabsår. En redningsfond på 17 mio. euro blevet stablet på benene i reserve med hjælp fra delstaten Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland, Polen og værftets lokale bank.

Eksplosiv vækst
I løbet af sensommeren lysnede det imidlertid for Hanse Group, der står bag Hanse Yachts, Dehler, Moody og Privilège sejlbåde samt Fjord og Sealine motorbåde - og for nylig kom tallene for første kvartal af det finansielle år 2020/2021: Fra 1. juli til slutningen af september 2020 steg ordrene med hele 85 procent år-til-år og nåede 62 millioner euro for 264 både. Til sammenligning blev der i den tilsvarende periode sidste år solgt 158 både.

– Disse tal inkluderer kunder, hvis køb blev udsat under nedlukningen, men som nu er blevet realiseret. Vi kan dog også se en klar stigning af nye køb og førstegangskunder. En ejer-båd er et absolut sikkert sted at tilbringe en luksusferie med hele familien, og det erfarer flere og flere af vores kunder, udtaler Dr. Jens Gerhardt, CEO hos Hanse Yachts i en pressemeddelelse til den maritime branche.

Hanse Yachts både forhandles i Danmark af Reese Marin i Aabenraa, hvor vi for nylig bragte et interview her på siderne med Henrik Reese, der også kunne berette om fremgang, trods benspænd fra Covid-19 i begyndelsen af året.









★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen