E-sejlsport: Danmark klar til Nations Cup

Related Articles: KDY vært for det første e-sejlads DM nogesinde, Kom til e-regatta hos KDY

En intens dag bag computerskærmen venter i zften, lørdag, hvor det danske e-sejlerlandshold dyster i den første online udgave af Nations Cup.

Verdens bedste e-sejlernation. Det er, hvad der dystes om, når World Sailing og Virtual Regatta, den førende digitale sejlplatform, sætter strøm til den første udgave eSailing Nations Cup lørdag. Danmark er med blandt ni andre nationer, der skal konkurrere i et intenst fleet racing nation-mod-nation knockout format.

E-Landsholdet
10 af landets bedste e-sejlere er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark under ledelse af kaptajn Lukas Mohr fra Kongelig Dansk Yachtklub, som vandt DM i e-sejlads i foråret. Han ser frem til at dyste mod nogle af verdens bedste e-sejlere. ”Jeg håber og regner med, vi kan sejle os i top 6. Der er rigtigt mange dygtige e-sejlere med fra de andre ni lande, og niveauet er ekstrahøjt. Der bliver kamp om placeringerne lørdag,” siger han.

Lukas Mohr har selv været med til at starte den første internationale sejlklub i Virtual Regatta Inshore, hvor 200 medlemmer fra hele verden mødes til en ugentligt aftenmatch året rundt. Samtidig har han sejlet flittigt på det digitale hav i løbet af sommeren for at blive klar til de nyligt afviklede VM Playoffs, hvor han sluttede som nummer 38, som bedst placerede dansker.

Ikke kun for eliten
Tilbage i 2019 blev eSailing anerkendt som en officiel del af sejlsporten på lige fod med andre sejlsportsdiscipliner. Via midler fra Unionen og DIF skal e-sejlsport fremover udvikles til sejlklubberne, og man har i samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub allerede afviklet det første danmarksmesterskab i e-sejlsport i foråret, som tidligere beskrevet her på Bådmagasinet. (Læs under relaterede historier, red.)

Ingeborg Nielsen, klubkonsulent i Unionen og projektleder for e-sejlsporten, ser mange muligheder i den nye disciplin. Både for klubberne og den enkelte sejler.

”Det helt unikke ved e-sejlsport er netop, at det er fuldstændigt underordnet, hvor gammel du er, hvad køn du har, og om du sidder i Præstø, Ho eller Hellerup. Alle kan være med. Fra Dansk Sejlunions side kommer vi til at sætte fokus på e-sejlads hen over vinteren. E-sporten er en gylden mulighed for at aktivere endnu flere sejlere i vores fællesskaber, og måske endda tiltrække nogle helt nye,” siger hun.

Nations Cup begynder lørdag, 10. oktober, kl. 22 og kan livestreames via Dansk Sejlunions egen Facebookside.

FAKTA
Holdet til Nations Cup
Lukas Mohr, KDY
Felix Jacobsen, KDY
Frederik Klakk Jeppesen, Sønderborg Yacht Klub
Anton Sohl Andersen, Præstø Sejlklub
Sten Iversen, Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub
Christian Mathiasen, Holbæk Sejlklub
Martin Enevoldsen, Ho Bugt Sejlklub
Anders Peter Christensen
Thomas Lybæk, Sønderborg Yacht Club
Helle Ørum Ryhding, KDY
Reserve:
Rune Kristensen, Dragør Sejlklub







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen