Tuco Marine / ProZero International har underskrevet kontrakt på endnu en ny ProZero 15m arbejdsbåd til det Norske Aqua kulturmarked, der opererer inden for miljøområdet.
Tuco Marine/ProZeros arbejdsbåd skal hovedsagligt anvendes inden for akvakulturindustrien i Norge, som tilbyder tjenester inden for miljøundersøgelser, konsekvensanalyser, vandmålinger, fjordovervågning, kortlægning af bundtopografi og kontrol af renseprocesser samt vurderinger af nye fiskeopdræt.
Båden er designet til at rumme et hold akvakultur - og miljøspecialister og alt det nyeste udstyr samt en rorsmand og et besætningsmedlem. Skroget er specielt tilpasset til at tackle to udfordringer, der er svære at løse på én gang: på den ene side den lave skrogmodstand for at være effektiv og minimere brændstofforbruget, og på den anden side antiroll og kursstabilitetsforberedende egenskaber. Båden er derfor bl.a. udstyret med Z-drev og det dybe V-skrog, der forbedre egenskaberne også i dårligt vejr.
Det avancerede udstyr om bord inkluderer højteknologisk kommunikation, liniehandler og et indbygget kransystem indbygget i bådens struktur. Der er mulighed for at installere ekstra udstyr og operationelt grej på dækket.
Kabinen er isoleret for at sikre komfort og god kommunikation under alle driftsforhold, og indretningen er ergonomisk udviklet for at lette arbejdsgangen, ikke kun under inspektioner og undersøgelser, men også under transport til og fra lokaliteterne. Cockpitlayoutet giver optimal adgang til avanceret operationsstyring og de elektroniske hjælpemidler til navigation.
– Vi håber, at denne nye båd kan bidrage til at bringe ProZero-fartøjerne yderligere ind i akvakultur-industrien på et endnu højere niveau og understøtte industriens forretning og miljøpåvirkning på den allerbedste måde. Vi ser frem til et stærkt samarbejde med kunden, ikke kun nu, men også i fremtiden, siger Jonas Pedersen, administrerende direktør i ProZero International.