BÅD 562: Nu tilgængelig i PLUS - og i din kiosk...

Abonnenter har i over en uge kunne læse seneste udgave af magasinet BÅD, i vores nye PLUS sektion - meen, nu er magasinet også at finde i løssalg rundt omkring i landet.

Tankstationer, bladkiosker i større supermarkeder Føtex, Menu m.fl. - 7-Eleven, og på stationer rundt omkring i landet kan denne udgave erhverves frem til og med 22. juli - den 23. udkommer 563 nemlig.

Her i omtalen af 562, kan du læse Øverups leder, nederst, men også mulighed for at købe magasinet online - enkeltvis, via login til PLUS, eller få magasinet sendt hjem i postkassen. Mange muligheder - dine valg.



bm12 2019Leder:  Sommerlæsning

Sommerturen står for døren, hvilket denne udgave af magasinet BÅD 562 også bærer tydeligt præg af. 100 sider med maritimt læsestof under devisen, ferietid er læsetid.

Vi har set nærmere på yachtflaget, samt de regler og den etikette, som man med respekt bør følge. Der er faktisk tale om enkle regler, men alligevel skaber etiketten anledning til ofte store diskussioner rundt omkring på havnene. I en artikel om emnet giver Henrik Hansen dig en gennemgang af hvad der er godt at vide, inden yachtflaget sættes.

Vi har talt med en tidligere minister, som finder den ultimative frihed om bord, ligesom vi har fulgt et ægtepars vej til det bedste brugtbåds-køb. Hvorfor vælge den ene frem for den anden, ja det kan være et svært valg.

Med fokus på den nært forestående sommertur, så bringer vi gode ideer til lækker sommermad om bord, ligesom du får tips og gode råd, hvis du skal ligge for svaj ved en af de mange turbøjer i farvandene rundt omkring Danmark. Du får også gode råd hvis noget af det værste skulle ske. Det at blive ”grundejer” som sejler er bestemt ikke nogen sjov oplevelse, men med rette indsats kan meget reddes. Det bedste er naturligvis helt at undgå grundstødning, men skulle uheldet være ude, er det rart at vide hvad du bør gøre. Læs mere om dette på side 44-45. Som sidste artikel med fokus på sommertur får du i ”Skole på dybt vand” 10 lidt anderledes, men gode råd, som kan gøre netop din sommertur spændende og anderledes.

Og vi er kun halvvejs …

Magasinets journalist Øyvind Bordal har været ude at sejle en WASZP. En ”hva-foren” ja, en ny jolle, primært til de unge atletiske sejlere, er kommet til landet, og jeg skal love for det ser fedt ud. Naturligvis med foils fristes jeg til at skrive, for skal det fange ungdommen i dag, skal det gå stærkt. Læs om Bordals op- og nedture på Øresund. Og når nu vi har fat i foils, så kan du også læse om en el-motorbåd på, ja lige præcis – foils.

Du får alt af vide om strøm og batterier om bord, vi har prøvesejlet en luksus RIB, og så har Flemming Thomsen set nærmere på de aparte både som designeren Philippe Starck har lagt pen og tegnebræt til. Vi slutter af som gaster på Filippinerne.

Om du sejler med motor eller sejl, så lad mig benytte lejligheden til at ønske dig en forrygende sommer – jeg kan klart bekræfte hvad jeg skrev i min forrige leder. Salget af både er nærmest eksploderet herhjemme, og du bliver ikke alene, men selv om vi stadig skal holde afstand, så er der plads nok til alle, rundt omkring i de danske havne.

På gensyn i magasinet BÅD 563, som udkommer 23. juli.

Søren Øverup

Redaktør

login

 

 

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen