Mathis Wærft får nye ejere - vil bibeholde det gode håndværk

Mathis Værft  A/S, grundlagt i 1857, har fået ny ejer. Med virkning fra i går, den 1. juni, har de to, nu tidligere ejere, Kristian og Niels Mathiesen, som efter længere tids overvejelser valgt at sælge Mathis Værft A/S. Den nye ejer er Stenseminde Holding ApS, som Henrik Sørensen står bag.

Henrik Sørensen, der er administrerende direktør i DESMI A/S, ønsker at videreføre værftet med de samme værdier som værftet allerede er kendt for – nemlig det gode håndværk med fokus på ordentlighed og redelighed. Henrik Sørensen har endvidere visioner om på sigt at føre yderligere aktiviteter til værftet og området.

Værftet bibeholdes
Mathis Værft A/S er i dag et af Danmarks største reparationsværfter inden for lystbåde og mindre erhvervsfartøjer og har gennem værftets mere end 160-årige historie bygget utallige special fartøjer, fiskekuttere, lystbåde og redningsbåde samt løsninger inden for komposit konstruktioner. Værftets tilgang til kvalitet udgør grundstammen i kundeoplevelsen som opretholdes i kraft af de mange ansatte, hvoraf hovedparten har meget lang erfaring med bådebyggerfaget. Værftet fortsætter som vanligt med samme høje niveau af kvalitet og service. Alle beddinger, kraner og faciliteter bibeholdes, således at værftet fortsat kan levere det totale leveringsomfang som kræves ved nybygninger, ombygninger samt små som store reparationer.

Ny direktør - kendt ansigt
I forbindelse med overdragelsen af Mathis Værft A/S er Jacob Mikkelsen ansat som administrerende direktør. Jacob Mikkelsen vil stå for den daglige drift af virksomheden. Jacob Mikkelsen er oprindeligt udlært af Mathis og har igennem hans 19 år på Værftet arbejdet med utallige aspekter af bådebygning. De seneste 11 år har Jacob Mikkelsen arbejdet ved Siemens Gamesa og Aalborg Energie Technik A/S, senest som indkøbschef. Jacob Mikkelsen tiltræder den 1. august 2020.

Niels og Kristian Mathis har drevet værftet i 40 år, men tiden var kommet til at Niels ville trappe lidt ned, og Kristian ønsker at gå i anden retning, hvor han i første omgang vil supplere sin uddannelse inden for det maritime. Både Niels og Kristian udtaler samstemmende ”Det er en glæde at se at værftet kommer til at køre videre i den ånd vi har opbygget og drevet det, og vi glæder os til at følge værftets udvikling fra sidelinjen”.

I forbindelse med overtalesen udtaler Henrik Sørensen til pressen ”Det er en fantastisk mulighed at have fået lov til at købe og drive værftet videre. Værftet ligger strategisk godt ud til fjorden, og der er faciliteter og beddinger til at udføre opgaver på større fartøjer for såkaldte professionelle kunder, og samtidig har jeg en tro på at fritidssejlads er i positiv udvikling. Når jeg samtidig har visioner om at tilføre yderligere aktiviteter til området kan det blive en både spændende opgave og langsigtet også en god forretning.”







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen